Rudkøbing Kommune - Valgtemaer

-

-

Deltag i debatten om valget i Rudkøbing


Rudkøbing står foran et spændende valg. \"Langeland har skudt sig selv i foden ved at stemme nej til kommunesammenlægning\". (citat borgmesteren)


Går efter nej?et
Rudkøbings socialdemokratiske borgmester, Tonny Juul Pedersen, har valgt at forlade politik ved dette valg. Den afgående borgmester lægger ikke skjul på, at een af de mest bitre episoder i den forgangne valgperiode var, at en sammenlægning af øens tre kommuner blev forpurret ved den lokale folkeafstemning. Selvom der var klart flertal for en sammenlægning i Tranekær og Rudkøbing kommuner, var et lille nej-flertal i Sydlangeland Kommune nok til at forhindre een stor \"Langelands Kommune\".


\"Vi har skudt os selv i foden ved ikke gennemføre kommunesammenlægningen. Set med Rudkøbing-briller er det ærgerligt. Over 80 % af borgerne stemte ja til en sammenlægning både i \'92 og i 2000. Og nu står vi med de konsekvenser, vi frygtede efter et nej\", siger den afgående borgmester.


Der har ikke været mange ting at glæde sig over: Det lokale sygehus lukker i år 2004, trods kraftig lokal modstand.


Pædagogkonflikten
Rudkøbing fik i eftersommeren og efteråret 2001 negativ omtale i forbindelse med rod, dækningsløse checks og højtflyvende planer i den lokale turist- og erhvervsorganisation Team Langeland.


I forbindelse med budgetforliget for år 2002 nedlagde de ansatte i kommunens daginstitutioner arbejde i mange dage. Et flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Demokratisk Liste vedtog et budgetforlig, der betød kraftige besparelser på byens daginstitutioner. Men efter tre uger med punktstrejker gik de 45 strejkende pædagoger med til forhandlinger om de bebudede nedskæringer.


Varmesagen
Et andet varmt emne har været kommunens udbetaling af varmehjælp. På vegne af sine forældre har Arno Kruse flere gange påpeget, at Rudkøbing Kommune har udbetalt for lidt varmehjælp til byens pensionister. Tilsynsrådet har givet Arno Kruse medhold, og kommunen skal have afklaret hvem der har penge til gode, og derefter skal de formentlig mange millioner kroner udbetales til pensionisterne. Sagen kan også få politisk betydning, da Arno Kruse har bebudet, at han vil stille op til kommunalvalget på sin egen liste. Om hans kamp for retfærdig udbetaling af varmehjælp også kan skaffe ham en plads i byrådet, vil blive afklaret 20. november.

Tab af arbejdspladser
Da færgeruten fra Langeland til Kiel blev lukket som følge af afskaffelsen af det toldfrie salg, medførte det arbejdsløshed, færre turister og alvorlige konsekvenser for dele af det lokale erhvervsliv.


Desuden mistede Rudkøbing sidste år 100 arbejdspladser, da en lokal vindmølleproducent valgte at samle hele virksomheden i Jylland.


Ifølge borgmester Tonny Juul Pedersen er den eneste redning at slå kommunerne sammen.


Rudkøbing i toppen
Rudkøbing har placeret sig helt i toppen  af kommuner med den højeste skat. Borgerne i Rudkøbing skal næste år betale 22,9% i kommuneskat. Stigningen på
1,1 procentpoint placerer Rudkøbing på en delt andenplads sammen med Rødby på listen over kommuner med den højeste skat. Sidste år lå Rudkøbing på en 10. plads, men da der skulle lægges budget i år, manglede der næsten 11 mio. kr. Trods besparelser har byrådet set sig nødsaget til at sætte skatten op - og dermed placere sig helt i toppen på skattetoplisten. 


Tilbage til hovedsiden om Rudkøbing Kommune

Oversigt

    Oversigt