I det fynske folks tjeneste

Rundspørge: Ledigheden stiger på Fyn efter coronaudbrud

På to dage er antallet af nyledige steget med 326 procent i Odense Kommune. Men stadig ingen masserfyringer, oplyser det regionale arbejdsmarkedsråd.

00:54

Ledigheden på Fyn er eksploderet i kølvandet på, at coronasmitten har bredt sig. Video: Anders Høgh

Der er ekstraordinær travlhed i alle fynske jobcentre for tiden - også selv om mange jobcenter-medarbejdere arbejder hjemmefra.

Ledigheden er eksploderet i kølvandet på, at coronasmitten har bredt sig.

I Odense er antallet af nyledige dagpenge- og kontanthjælpmodtagere steget med 326 procent i ugens første to dage sammenlignet med de samme to dage sidste år.

Der blev registreret 321 nye ledige, når man har fratrukket dem, der kom i arbejde på de samme dage. Sidste år faldt ledigheden med 11 personer over de samme to dage - forstået på den måde, at der kom flere i arbejde, end der blev ledige.

Læs også 26 medarbejdere fyret: Coronakrisen rammer Odense Sport & Event hårdt

Næsten en tredjedel af de nye dagpengesager var 3F'ere, der mistede jobbet.

Det Faglige Hus og Kristelig A-kasse fulgte efter med hver især 13 procent af de nye dagpengesøgende.

Stiger overalt

En rundspørge gennemført af TV 2/Fyn viser et tilsvarende billede i de øvrige fynske kommuner.

Frem til midten af sidste uge havde jobcentret i Assens 710-730 personer på dagpenge. Det tal er steget til 820 nu.

På Nordfyn har kommunen 675 a-kasse-forsikrede ledige. Tallet er steget med 74 personer siden torsdag i sidste uge.

Og i Svendborg kom 243 nye på dagpenge fra torsdag til i går. Det er cirka en tredjedel mere end normalt.

I Nyborg har jobcentret fået 103 nye forsikrede på dagpenge i denne uge mod 33 i samme uge sidste år.

Og i Faaborg-Midtfyn Kommune er der normalt 850 dagpengemodtagere på denne tid. Aktuelt er tallet 1.078.

Læs også Corona: Der er fortsat gang i den på byggepladserne

Middelfarts jobcenterchef, Jeanette Johansen, kan på baggrund af kommunens opgørelse oplyse, at der de første ti dage af marts blev registreret 87 nyledige dagpengemodtagere, men 151 de efterfølgende ni dage.

Især den 16. marts var en sort dag. Den dag fik jobcentret 50 nye ledige på dagpenge.

Til formiddag var der fortsat ikke anmeldt massefyringsrunder i de fynske virksomheder til det regionale arbejdsmarkedesråd. Det var der til gengæld i Sydjylland, hvor to virksomheder har anmeldt ekstraordinært mange fyringer.

Ifølge Egon Vestergaard fra RAR-Fyn kan tilbageholdenheden have grund i, at mange virksomhedsejere først vil sætte ind i de mange forskellige støttemuligheder og redningspakker, som regeringen løbende vedtager.

Arbejdsmarkedsstyrelsens aktuelle tal om ledigheden netop nu

10:36

Virksomheder lukker ned på stribe lige nu og det meste af landet er nærmest gået i stå. Det rammer selvfølgelig også mange ansatte, der bliver afskediget. Det viser de seneste ledighedstal.

Luk video