Rynkeby-video set af en million

På få uger er en video om historien bag Team Rynkeby blevet lidt af et hit på nettet med mere end en million visninger.

I september satte Team Rynkeby indsamlingsrekord med 36 millioner kroner til Børnecancerfonden.

Nu kan en ny viral film omkring Team Rynkeby være med til at sikre endnu flere penge til til Børnecancerfonden.

- Med den nye Rynkeby film ønsker vi at fortælle historien bag cykelturen, som oftest fylder mest. Vi vil gerne forklare hvad formålet med cykelholdet er - ud over at tilbagelægge de 1.200 km. fra Ringe til Paris hver sommer - fortælle, hvorfor vi gør som, vi gør, og vise den helt konkrete forskel, hver eneste indsamlede krone er med til at gøre for de børn, som er ramt af børnecancer, forklarer Rynkebys administrerende direktør Jørgen Dirksen.

En vild ide

I 2002 fik en medarbejder fra Rynkeby en vild ide: At cykle til Paris og samle penge ind til kræftramte børn.

I alt 11 ryttere fik samlet 38.000 kroner ind og Team Rynkeby var skabt.

Se videoen herunder.

Hvorfor cykler Rynkeby til Paris

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt