S: Bendtsen plejer sin egen valgkreds

Socialdemokratiet kalder beslutningen om at flytte Rigsarkivet til Odense for usaglig. Partiets kulturordfører beskylder økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen for at pleje sin valgkreds på Fyn. Også Kristeligt Folkeparti kalder placeringen i Odense en fejltagelse.

-

Socialdemokratiet kalder beslutningen om at flytte Rigsarkivet til Odense for usaglig. Partiets kulturordfører beskylder økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen for at pleje sin valgkreds på Fyn. Også Kristeligt Folkeparti kalder placeringen i Odense en fejltagelse.


Socialdemokratiets kulturordfører Jytte Andersen beskylder VK-regeringen for at misbruge en folketingsbeslutning fra sidste år.


Odense er ikke svag
\"Man misbruger den dagsorden, som Folketinget besluttede sidste år, hvor alle Folketingets partier sagde, at i det omfang man kan understøtte områder med en svag udvikling, så skulle man tilgodese deres behov med statslige arbejdspladser. Men man kan jo ikke ligefrem sige, at Odense er en svag region\", siger Jytte Andersen til Ritzau.


Kulturordføreren mener, at Bendt Bendtsen plejer sin valgkreds ved at vælge Odense som nyt hjemsted for Rigsarkivet. Hun kalder beslutningen usaglig.


En fejltagelse
Kristeligt Folkeparti kalder Rigsarkivets nye placering ved Syddansk Universitet i Odense for en fejltagelse.


\"Det handler ikke om at flytte institutioner fra København, men om at flytte institutioner til de områder i provinsen, som har behov for et løft. Det har Odense ikke, og derfor er det en fejltagelse at kalde flytningen af rigsarkivet for regionalpolitik. Der er noget der tyder på, at regeringen endnu ikke har forstået, hvad det ord betyder\", siger Ole M. Nielsen, der er regionalordfører for Kristeligt Folkeparti.


Partiet vil nu tage sagen op over for regeringen 16. maj, når folketinget skal drøfte regionalpolitik.

Oversigt

    Oversigt