Skilte med "færdsel på isen forbudt" bliver nu taget nu ned flere stedet på Fyn. I stedet sættes skilte op om, hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude, og man går igennem isen.
Herunder er oversigt over søer, der er givet fri til færdsel. Men da det kan ændre sig med vejrforholdene, så tjek med din kommune.
Kort over skøjte-søer på Fyn
Vis Så kan der skøjtes på flere fynske søer på et større kort
Odense Kommune
Odense Kommune vil efter behov feje de to åbne skøjtebaner og vil dagligt følge istykkelsens udvikling. Der er ingen belysning på søerne.
Skøjtbanen Svanedammen ligger mellem Kochsgade og Svanevej.
Munkedammen ligger mellem Østerbæksvej og Rosenørnsvej
Isen på Skovsøen er ikke tilstrækkelig tyk, og der kommer formentlig til at gå et par dage endnu, før man kan skøjte her.
Skøjtebanerne har været ekstra savnet af odenseanerne i år. Byens kunstigt anlagte skøjtebane ved Gråbrødre Plads er nemlig ikke blevet etablere i år på grund af udgravninger på pladsen.
- Odense: Svanedammen - Skøjtbanen Svanedammen ligger mellem Kochsgade og Svanevej. Se kortlink.
- Odense: Munkedammen - Munkedammen ligger mellem Østerbæksvej og Rosenørnsvej
Nyborg Kommune
Skøjtebanen på Kamgraven ved Kgs. Bastionsvej blev åbnet 7. januar 2010.
Faaborg-Midtfyn
På Ringe Sø åbnede den 7. januar. Et område er markeret og inden for dette område vil det være sikkert at opholde sig. Andre steder kan der være forhold som gør, at isen aldrig bliver sikker at skøjte på.
Sundsøen blev åbnet for skøjter 8. januar.
Skiltning og måling sker ikke ved de øvrige søer og gadekær i Faaborg-Midtfyn Kommune.