Så ruller togene igen

Et overgravet kabel var tidligere fredag årsag til, at alle tog mellem Nyborg og Odense var erstattet af togbusser. Lyntogene kører nu igen - og fra fredag aften skulle IC-togene også være på skinner.

Det overgravede kabel betød, at sporskifter og signaler på strækningen var sat ud af drift.

Fra klokken 14 kørte lyntogene igen - dog med ekstraordinært stop i Nyborg.

Og fra klokken 18 vil der blive sat IC-tog ind. Det oplyser Banedanmark.