Så kom vinteren til Fyn

Der er faldet flere centimeter sne på Fyn hen over lørdag aften og natten til søndag. Der er sket flere uheld som følge af glatte veje.

Lørdag aften og natten til søndag er der faldet flere centimeter sne over Fyn.

De første snefnug kom allerede natten til lørdag nogle steder på Fyn, men der er for alvor kommet gang i vintervejret i løbet af lørdag aften og nat. 

Politiet har i løbet af natten oplevet flere uheld på glatte veje og opfordrer derfor bilister til at køre forsigtigt, hvis de skal ud og køre søndag.

Søndag morgen er der sket et uheld på Fynske Motorvej tæt ved Aarup.

Der er glatte veje flere steder, og det har resulteret i flere uheld, oplyser politiet.
Der er glatte veje flere steder, og det har resulteret i flere uheld, oplyser politiet.
Foto: Sune Jørgensen

Mere sne søndag

Sneen er særlig udbredt i den sydlige del af landet, oplyser TV 2 Vejret.

Der vil komme mere sne i løbet af søndagen med spredte byger.

- I de tidlige morgentimer kommer solen frem, men så kommer der byger ind fra Kattegat, i første omgang hen over Nordfyn og ind over den øvrige del af Fyn, siger Jacob Mouritzen fra TV 2 Vejret.

Der er forskel på, hvor meget sne fynboerne får.
Der er forskel på, hvor meget sne fynboerne får.
Foto: TV 2 Vejret

- Det er lokale byger, så det er svært at spå om, præcist hvor de rammer henne, men der er store chancer for hvid nedbør, fortæller han.

Temperaturen ligger søndag morgen omkring frysepunktet de fleste steder på Fyn, men i Odense er temperaturen -2,2 grader ved syvtiden.

Søndag morgen er der tørvejr flere steder, men der kommer mere sne i løbet af dagen, forudser TV 2 Vejret.
Søndag morgen er der tørvejr flere steder, men der kommer mere sne i løbet af dagen, forudser TV 2 Vejret.
Foto: Sune Jørgensen
Glatteveje på Fynske Motorvej søndag morgen.
Glatteveje på Fynske Motorvej søndag morgen.
Foto: Ole Holbech


I næste uge stiger temperaturen, og lidt af det lune efterårsvejr vender tilbage for en stund. 

Du er velkommen til at dele dine billeder af vinterens første snevejr på Fyn.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt