Sådan rammer togforsinkelserne fredag

Selvom strejken blandt DSB-ansatte er slut, vil landets togafgange stadig være påvirket af aflysninger fredag.

Landets tusindvis af togpassagerer skal tjekke rejseplanen en ekstra gang, inden turen går til nærmeste togstation.

Togafgangene fredag vil stadig være hæmmet af ugens strejke blandt DSB-ansatte. Aflysningerne rammer S-tog, regionaltog og fjerntog.

Her kan du danne dig et overblik over togkaosset:

InterCity mellem landsdelene:

* InterCityLyn-togene kører og er eneste tog mellem Aarhus H og Frederikshavn og kører efter en ændret plan. Lyn-togene standser også ekstra i Middelfart.

* InterCity-togene mellem Københavns Lufthavn, Kastrup og Lindholm kører ikke fredag og lørdag. I de sene aftentimer kører nogle få InterCity-tog som normalt. Se nærmere på Rejseplanen.

* InterCity-togene mellem Østerport og Sønderborg kører som normalt.

* InterCity-togene mellem Østerport og Esbjerg og mellem Østerport og Flensborg kører ikke. Kunder til og fra Esbjerg skal skifte tog i Fredericia eller Kolding. Kunder til og fra Flensborg skal skifte mellem tog og bus i Tinglev.

Hovedstadsområdet:

* Togene kører hvert 20. minut på Kyst- og Øresundsbanen med stop ved alle stationer.

* Togene kører mellem Helsingør og Malmø. S-togene kører normalt fredag, men med kortere tog.

Sjælland:

* Østerport-Slagelse: Regionaltogene, der normalt kører mellem Østerport og Ringsted, kører helt til Slagelse med stop i Sorø.

* InterCity-tog (mod Sønderborg) kører hver anden time og standser som normalt over Sjælland.

* Togene kører en gang i timen på alle øvrige regionalstrækninger på Sjælland.

* Regionaltogene på strækningen Østerport/København H - Vordingborg/Nykøbing F kører efter særkøreplanen, som bruges i forbindelse med udfordringerne på Storstrømsbroen.

* Korsør Station har tog hver anden time i begge retninger. Det er InterCity-togene til/fra Sønderborg.

Jylland og Fyn:

* Vejle og Struer: Regionaltog hver anden time.

* Fredericia/Kolding og Padborg: InterCity hver anden time med skift mellem tog og bus i Tinglev. Mellem Fredericia og Kolding kører du med regionaltog.

* Odense og Fredericia: Regionaltogene på Vestfyn kører hver anden time.

* Esbjerg og Fredericia: Regionaltog en gang i timen.

* Grenaa-banen: Der kører tog en gang i timen med stop ved alle stationer.

* Svendborgbanen: Kører en gang i timen med stop på alle stationer.

* Fredericia, Aarhus og Aalborg: Der kører InterCityLyn.

* Aalborg og Frederikshavn: Der kører InterCityLyn og enkelte regionaltog.

* Nyborg Station har tog hver anden time i begge retninger. Det er InterCitytogene til/fra Sønderborg.

Kilde: DSB

Oversigt

    Oversigt