Særlig fisk fundet på Vestfyn: - Jeg har aldrig set det før

Kadaveret fra en stor fisk er skyllet i land på Vestfyn.

En tunfisk er blevet fundet på stranden ved den fynske vestkyst søndag d. 29 september. Nærmere bestemt ved Wedellsborg. 

Skvulpende i vandkanten opdagede lystfisker Joakim Hansen pludseligt kadaveret fra en stor fisk. Selv var han ikke i tvivl - det måtte være en tun.

Og det kunne biolog- og naturvejleder hos Fjord & Bælt, Ditte Bølle Jespersen, hurtigt bekræfte. 

- Det er en tun. Det er der ingen tvivl om. Det er en atlantisk tun, fortalte biologen i dag til TV 2 Fyn.

Dog måtte hun konkludere, at der nok er tale en om en enkeltstående episode. 

Tunfisk svømmer nemlig i flok, og befinder sig kun der, hvor der er føde til dem. At der måske har været det tæt på Fyn er interessant, men denne gang handler det nok mere om, at tunen har været død i lang tid, og nu derfor er skyllet i land.

Alligevel har synet været udsædvanligt. I hvert fald hvis man spørger skibsfører Torben Pløger. 

Hør hans reaktion i videoen.


Oversigt

    Oversigt