Salmonella i hakket svinekød solgt på Fyn

Et fynsk firma har solgt et parti hakket svinekød med salmonella. Flere restauranter på Fyn er blandt kunderne.

Det er Nr. Søby Kød Engros A/S fra Årslev, der tilbagekalder hakket svinekød, fedtindhold 8-12 %, på grund af fund af Salmonella. Sidste anvendelsesdato: 25. februar 2015. Det oplyser fødevarestyrelsen.

Kødet er solgt til følgende virksomheder på Fyn:

Kong Volmer i Odense

Restaurant Teglværksskoven i Nyborg

OK-Centret Dyruphus i Odense

Alfred og Kamilla i Odense C

- Selvom sidste anvendelsesdag er overskredet, kan forbrugere have produktet opbevaret på frost. Kasser produktet eller lever det tilbage til butikken, hvor det er købt, oplyser fødevarestyrelsen.