Sandheden om giraføllen

En forgiftet giraf. Chimpanser, der maler. Fire stærke øl og en Grøn cecil til morgenmad. Det er alle komponenter i historien om, hvordan et tragisk dødsfald i 60'ernes Odense baner vejen for opfindelsen af en ny, fynsk tradition. I denne webdok tager TV 2/Fyn en tur i tidsmaskinen og fremsætter nye oplysninger om en svunden tid.

Tekst og video: Malte Jørstad
Illustrationer: Julie Schuster Lapp

 

For den tidligere zoo inspektør i Odense Zoo, Herold Nielsen, er arbejdsdagene på samme tid både meget ens og vidt forskellige.

 

Han vågner tidligt i den røde tjenestebolig, der står opført midt i Odense Zoo. På pladsen venter en lang række gøremål hos havens dyr. 

 

Så vender han hjem til kaffe og morgenbagte boller med ost, før turen går tilbage til arbejdet i haven. Derpå følger frokost, en cigar, en øl og en middagslur, inden arbejdet fortsætter før og efter aftensmad.

 

Dyrene i haven er hans liv og fylder alt.

  Foto: Julie Schuster Lapp

 

Selvom Herold Nielsen har styr på det meste, er der noget, der undslipper hans opmærksomhed en skæbnesvanger aften i starten af 1960’erne.

 

Dengang ligger Odense Zoo klods op og ned af Fyns Tivoli. Historien fortæller, at en beruset mand passerer girafburet på vej hjem fra en våd aften i tivoli. En af Zoo’s hovedattraktioner, giraffen Kalle, opholder sig i buret.

 

Det er umuligt at vide, om det er af god eller ond vilje, men under alle omstændigheder fodrer manden giraffen med mad, den ikke kan tåle. Næste dag er Kalle død.

 

Historien bekræftes af Albanis arkiver og af Herold Nielsens barnebarn, Sune Gudmundsson.

 

- Min morfar talte med stor ærgrelse om giraffens død. Det var en skandale.

 

- Som zoo inspektør havde han det overordnede ansvar for dyrene, men han lavede også meget lavpraktisk arbejde og kom tæt på dem alle. De var jo hans naboer, som han kunne høre, når han stod op, og når gæsterne var gået hjem. Han havde et personligt forhold til dem alle, siger Sune Gudmundsson.

 

Hvad ingen - end ikke Herold Nielsen - ved på daværende tidspunkt, er, at Kalles død skal bane vejen for tilblivelsen af en ganske særlig øl, der siden har været enslydende med fynskhed - og høje procenter.

Chimpanse-kunst og jagt på tyveknægte

Før vi når så langt, er det vigtigt at forstå, hvem Herold Nielsen var.

 

Stillingsbetegnelsen lød rigtig nok på "zoo inspektør", men hans arbejde er mere alsidigt end som så, fortæller barnebarnet Sune Gudmundsson.

 

Det er blandt andet Herold Nielsen, der finder på at udstyre Odense Zoo’s chimpanser med lærreder og pensler.

 

- Min morfar havde set Asger Jorns malerier, og han mente, at chimpanserne kunne lave noget, der var mindst lige så abstrakt, husker Sune Gudmundsson.

 

- Så han udstyrede dem med pensler og satte dem til at male, og i samarbejde med en gallerist fik han udstillet chimpansernes billeder side om side med Asger Jorns. Så var det op til publikum at vurdere, om de kunne se forskel på dyr kunst og dyrekunst.

00:45

Sune Gudmundsson fortæller om sin morfars "eventyr-kontor". Video: Malte Jørstad

Luk video

 

Det var provokation - med et glimt i øjet. Herold Nielsen forstod sig på at skabe opmærksomhed om den zoologiske have, der var hans ét og alt.

 

- Det var ren og skær PR, siger Sune Gudmunsson.

 

- Han deltog også ved store presse-arrangementer for den samlede fynske presse, hvor de drak sig plørefulde, og han underholdte.

 

Alsidigheden i arbejdsopgaverne stopper ikke her.

 

Når en flodhesteunge stak af, var det Herold Nielsen, der lokkede den tilbage ved at placere dens mor tæt på hegnet, så ungen vendte hjem til moderens skørter.

 

Og så var der den frygtindgydende politiknippel, som han opbevarede på sit kontor.

 

- Hvis der var nogen, der forsøgte at snige sig til en ‘fribillet’ til Zoo eller andre arrangementer i haven, så jagtede han dem ud fra pladsen, husker Sune Gudmundsson.

 

- Odense Zoo var også en forretning, der skulle køre rundt, og min morfar fandt på alle mulige sjove initiativer i tidens løb. Han var en driftig mand, tilføjer han.

Billedet her er malet af chimpansen Chico, som Herold Nielsen fandt på at udstyre med en pensel. I dag ligger maleriet på loftet hjemme hos Sune Gudmundsson. Foto: Malte Jørstad

 

- Kan du ikke sponsorere en ny giraf?

 

Måske er det denne driftighed, der gør, at Herold Nielsen snart efter giraffens død tager en beslutning.

 

Han går til direktøren for Odense Zoo og lader vide, at Odenses lokale bryggeri, Albani, bør involveres i planerne om at erstatte den afdøde giraf.

 

Sune Gudmundsson har lagt øre til netop den historie et utal af gange.

 

- Min morfar fortalte, at han troppede op hos direktøren for Albani, som han kendte godt. Han sagde: “Kan du ikke sponsorere et par giraffer”, og da direktøren ikke tog så godt imod idéen tilføjede han: “I kan jo lancere et par giraføl samtidig”.

 

Ifølge Sune Gudmundsson virker direktøren stadig ikke lun på idéen. Faktisk er han decideret tilbageholdende, og Herold Nielsen bliver helt fornærmet. 

 

Men så begynder Albanis direktør at tegne lidt på en serviet. Et giraf-mønster. 

 

Han tager servietten op og snurrer den rundt om en flaskehals ...

 

Måske er idéen ikke så dum endda?

 

Idéen forplanter sig, og da kalenderen viser 1962, bliver den nye "Giraf Beer" lanceret samtidig med overdragelsen af en ny giraf til Odense Zoo.

"Se den nye Albani-Kalle i Zoo" står der på plakaten fra 1962, der blev brugt ved lanceringen af Albanis nye øl. Foto: Malte Jørstad

 

- Det var min morfar enormt stolt af. Når vi kom hjem til jul på Fyn, stod der altid en kasse giraføl uden for døren, og han fortalte, at det var som tak for idéen til giraføllen, husker Sune Gudmundsson.

 

- Det er en af de historier, han har fortalt tusindvis af gange. Altid med den samme indlevelse.

00:14

Herold Nielsen var stolt af at have bidraget til tilblivelsen af giraføllen, fortæller barnebarnet Sune Gudmundsson. Video: Malte Jørstad

Luk video

Giraføl - og hvad så?

Det er ikke en hvilken som helst øl, Herold Nielsen ifølge sit barnebarn får idéen til.

 

Med giraføllen får Albani et produkt, der fortæller en historie om fynskhed, om fynboerne og om en interesse for lokalsamfundet, der er stor nok til at sponsorere en ny giraf.

 

Det vurderer administrerende direktør i reklamebureauet Nørgård Mikkelsen, Kasper Kjærsgaard Jensen.

 

- Der er nok ikke mange, der kan huske giraføllens historie i dag, men Albani er stadig fynsk og en del af Fyn. Det er giraføllens historie et fantastisk bevis på, siger han. 

 

- I det øjeblik en lokal virksomhed går ind og siger: "Det her vil vi gerne støtte", så knytter det bånd til regionen. På daværende tidspunkt var det en stor ting, der gav rigtig meget sympati til Albani og giraføllen.

ORDFORKLARING: BRAND

Hvad betyder det, når man taler om et "brand"?

 

Ifølge Kasper Kjærsgaard Jensen er et brand den emotionelle forbindelse mellem et produkt og kunderne. God branding kan gøre, at produktet skiller sig ud blandt konkurrenternes, når kunden er ude at handle ind og skal vælge mellem 17 varianter af vaskepulver.

 

Branding handler således om at skabe en stærk varemærkeidentitet i kampen om kundernes gunst. Hensigten er, at virksomheden derved kan forbedre sin markedsposition og få en større værdi. 

 

Kilder: Kasper Kjærsgaard Jensen, Nørgård Mikkelsen, Faktalink

Se mere

 

Reklamebureauet Nørgård Mikkelsen har ved tidligere lejligheder haft Albani som kunde. Kasper Kjærsgaard Jensen var personligt involveret i en kampagne i 2010, hvor billeder af ganske almindelige fynboer blev printet på Odense-pilsnerens emballage. Ved samme lejlighed blev verdens største øldåse rejst på Flakhaven i Odense.

 

Derfor har han selv arbejdet med Albani som brand og kender både virksomheden og kunderne.

 

- Giraføllens brand er mindre stærkt i dag, end det har været tidligere. Når det så er sagt, så har giraføllen nogle unikke egenskaber. Alene den grafiske identitet, der gør, at man med det samme får øje på den. Tag for eksempel skorstenen nede i Odense by eller produktet i butikken, som man ser med det samme og forbinder med Albani, siger Kasper Kjærsgaard Jensen.

 

I de seneste år er giraføllen solgt i 500.000 eksemplarer alene på Fyn. Albani ønsker ikke at oplyse yderligere salgstal for det specifikke produkt.

00:43

Brandingekspert og administrerende direktør i reklamebureauet Nørgård Mikkelsen, Kasper Kjærsgaard Jensen, mener, at giraføllen har et unikt grafisk udtryk, der får den til at skille sig ud i mængden. Video: Malte Jørstad

Luk video

 

Når vi nu ved, hvad giraføllen betyder for Albani, er det på tide at svare på næste spørgsmål:

 

Passer det, at det i virkeligheden er Herold Nielsen, der får idéen?

 

På Albanis hjemmeside står der intet om Herold Nielsen og mødet med direktøren for Albani, hvor zoo inspektøren efter eget udsagn første gang planter idéen.

 

Heller ikke i bogen “Altid på vej” om Albani Bryggeriernes historie fra 1859-1984 er Herold Nielsen nævnt i sammenhæng med giraføllen.

 

Tværtimod tilskrives idéen reklamemanden Erik Carset, der i bogen portrætteres sammen med direktøren Knud Thorup og Børge Niegel på dagen for giraføllens lancering.

I bogen om Albanibryggeriernes historie, Foto: Privatfoto

 

Fire giraføl og en Grøn Cecil til morgenmad

 

For at komme et spadestik dybere, skal vi have fat på Jørgen Eriksen.

 

Han bliver ansat på Albani i 1970 som ølkusk og arbejder der den dag i dag - nu som “Ambassadør for Albani”.

 

Ja, det er titlen, der står på hans visitkort.

 

Da Jørgen Eriksen bliver ansat i 1970, er det mildt sagt en anden tid.

 

Dengang møder de ansatte op ved skorstenen, hvor de får udleveret seks flaskeøl. De skal drikkes i løbet af arbejsdagen, for de må ikke tages med ud fra pladsen, når arbejdsdagen er omme.

Jørgen Eriksen var ikke tørstig, da han kom hjem fra sin første arbejdsdag hos Albani i 1970. Foto: Malte Jørstad

 

Fordums alkoholkultur sætter sit tydelige præg på Jørgen Eriksens første arbejdsdag. Knap er han mødt ind og har fået sin første arbejdsopgave, før nye kolleger inviterer ham på morgenmad.

 

“Morgenmad”? siger Jørgen Eriksen. “Må vi godt holde pause allerede”?

 

“Alle på Albani spiser morgenmad”, svarer kollegerne.

 

Så leder de ham ind i et personalerum, hvor de knapper fire giraføl op og ryger en Grøn Cecil.

 

Da det er overstået, gør Jørgen Eriksen anstalter til at komme i gang med arbejdet.

 

“Du kan lige så godt vænne dig til det. På Albani går vi ikke og halter”, lyder det fra en af de nye kollegaer, og så bliver der knappet endnu fire giraføl op.

 

Med andre ord er Jørgen Eriksen godt vissen, før end første arbejdsdag er omme. Efter eget udsagn bliver han kørt direkte hjem til lejligheden på Dalumvej og går i seng som det første.

00:27

Ifølge Jørgen Eriksen har Albani aldrig brugt mange reklamekroner på giraføllen. Alligevel er salgstallene stabile. Video: Malte Jørstad

Luk video

 

Næste dag kommer han ud at køre med vogn syv og en kusk, der hedder Richard. 

 

- Der var en kusk, en førstemand og en tredjemand på vognen. Kusken lavede ikke andet end at gå ind og få en bajer og få at vide, hvad kunderne skulle have. Førstemanden var lidt på strå, så det meste af arbejdet tilfaldt altså tredjemanden, husker Jørgen Eriksen.

 

De kørte rundt til kunderne i Odense og afsatte Albanis produkter: Der var både Albani-pilsner, Odense-pilsner, giraffer, porter og lager, der skulle afsættes til værtshuse, kasernen og sygehuset på Sønder Boulevard.

 

- Vi solgte én eller to kasser giraf ved næsten hver eneste kunde. På nogle værtshuse kunne man måske godt sælge fem, men dengang kom vi også hos kunderne to eller tre gange om ugen, fortæller Jørgen Eriksen. 

00:46

Førstemanden var lidt på strå og kusken drak øl, husker Jørgen Eriksen. Tilbage i 70'erne var han med til at sælge Albanis produkter til virksomheder og beværtninger i Odense. Video: Malte Jørstad

Luk video

 

- Herold ville ikke sige noget, der ikke passede

 

Selvom Jørgen Eriksen bliver ansat otte år efter lanceringen af giraføllen, er han alligevel den rigtige at spørge, hvis man vil vide, om Herold Nielsens historie har hold i sig.

 

I dag er Jørgen Eriksen den medarbejder, der har arbejdet på Albani Bryggerierne i længst tid, og han har set det meste.

 

Han er ikke med til mødet mellem Albanis direktør og Herold Nielsen, men han tilskriver sidstnævnte en god portion troværdighed.

 

- Herold Nielsen ville aldrig sige noget, der ikke passede, så det skal nok være rigtigt. Så Albani må have hørt efter, hvad han sagde, siger Jørgen Eriksen.

 

Han har et tæt venskab med Herold Nielsen og medvirker i det børnecirkus, som Herold Nielsen står for, i en periode på 10 år.

 

Jørgen Eriksen står blandt andet for et nummer med chimpansen Chico - samme chimpanse, som har malet det maleri, som Sune Gudmundsson i dag har liggende derhjemme.

 

- Han (Herold Nielsen, red.) kontaktede alle mulige for at få hjælp til Odense Zoo, så jeg tror på det. Hvis Herold har sagt det, passer det. Og så tror jeg i øvrigt ikke, at der er nogen, der kan sige det helt korrekt, siger Jørgen Eriksen.

 

Det har han givetvis ret i.

 

Alligevel har TV 2/Fyn rettet henvendelse til Frits Niegel. Han er direktør for Albani efter sin far, Børge Niegel, der var med til at lancere giraføllen i 1962.

 

Ifølge Frits Niegel har Albani svært ved at sælge deres stærke øl, “Strong Beer”, fordi folk er tilbageholdende i forhold til at drikke øl med så høje alkoholprocenter. 

 

Da giraffen Kalle omkommer, og daværende direktør Børge Niegel tilfældigvis opholder sig i østafrika, lægger reklamemanden Erik Carset to og to sammen.

 

Frits Niegel fortæller, at det således er Erik Carset, der går til Herold Nielsen og foreslår, at Albani sponsorerer en giraf og samtidig omdøber deres Strong Beer til Giraf Beer.

  Foto: Julie Schuster Lapp

 

TV 2/Fyn har forholdt Frits Niegels udlægning af sagen for Herold Nielsens barnebarn.

 

- Jeg er overbevist om, at min morfar har haft en finger med i spillet i forhold til at udvikle idéen. Jeg er sikker på, det har været et samarbejde, og det kan godt tænkes, at min morfar har fremhævet sin egen anpart i samarbejdet, når han har viderefortalt historien, siger Sune Gudmundsson.

 

- Under alle omstændigheder gør det ikke historien dårligere. Jeg synes faktisk, der siger meget om en entreprenante ånd, der har været fra både Odense Zoo og Albanis side.

 

Om ikke andet er det sikkert, at der var et godt samarbejde mellem den tidligere zoo inspektør og det lokale bryggeri. Til jul stod der nemlig to kasser giraføl ved Herold Nielsens dør, husker Sune Gudmundsson.

 

- Morfar udlagde det som et “Tak for idéen”, og når vi kom hjem til jul, var det anledning til at fortælle historien igen og igen. Det var en af hans ynglingshistorier, og der var lige stor indlevelse hver gang.

 

Albani vil ikke oplyse specifikke salgstal på enkeltprodukter.

 

Ifølge dem sælger de dog cirka 500.000 giraføl om året på Fyn.