Scan-Vibro får DI Fyns InitiativPris

Globalt udsyn giver virksomheden Scan-Vibro i Svendborg DI-pris.

Scan-Vibro A/S afsætter sine varer til hele verden. I øjeblikket eksporterer Scan-Vibro vibrationssigter, der kan bruges til blandt andet kaffebønner, til eksempelvis Sydafrika.

Tirsdag blev Scan-Vibro hædret for sit globale udsyn med DI Fyns InitiativPris 2009.

- Virksomheden kigger med succes ud af, og viser dermed vejen for andre. Scan-Vibro tager erfaring med hjem og fortæller, hvad der skal til for at konkurrere ude i verden. Samtidig er virksomheden med til at give en forståelse for vigtigheden af, at lokale erhvervsbetingelser er internationalt konkurrencedygtige, siger Clas Andersen, formand for DI Fyn.

Den regionale initiativpris gives til en mindre eller mellemstor DI-virksomhed, som hylder virkelysten og kreativiteten. Virksomheden tager også et stort ansvar for de unge.

- Scan-Vibro har gennemført en uddannelsesindsats, som ikke alene virksomheden selv, men også andre i Svendborg drager nytte af. I øjeblikket har virksomheden fem lærlinge, og det er forbilledligt. Jeg er sikker på, at kombinationen af en velvalgt global strategi og en konsekvent satsning på uddannelse netop kan aflæses i Scan-Vibros meget flotte økonomiske resultater de senere år. Den indsats er jeg glad for at kunne belønne i dag, siger Clas Andersen.

Oversigt

    Oversigt