SDU: Fodbold er medicin for kvinder med forhøjet blodtryk

Fodbold Fitness for kvinder har vist sig at være effektivt mod for højt blodtryk. Derudover smider kvinderne fedt og får stærkere knogler.

Spørger man professor Peter Krustrup fra SDU, om Fodbold Fitness er en succes, får man et klart svar.

- Det er en sundhedssejr på 4-0 til Fodbold Fitness, med scoringer i alle målhjørner, siger professoren.

Det er første gang at han og hans forskerkolleger har påvist en langtidseffekt for kvindelige patienter, der deltager i Fodbold Fitness.

I et lodtrækningsforsøg med 31 kvinder på 35-50 år med mildt forhøjet blodtryk viste et års fodboldtræning i en time to til tre gange om ugen sig at være en effektiv "medicin".

- Vores studie viser, at utrænede kvinder med forhøjet blodtryk har stor gavn af Fodbold Fitness, både når det gælder blodtryk, fedtprocent, knogletæthed og fysisk form. Ja, denne form for fodbold kan med rette betegnes som effektiv og bredspektret medicin for kvinder med forhøjet blodtryk, fortæller professor Peter Krustrup.

Færøsk projekt

Studiet er gennemført med 31 utrænede færøske kvinder på 35-50 år med mildt forhøjet blodtryk, hvoraf 19 efter lodtrækning deltog i Fodbold Fitness træning 2-3 gange om ugen i et helt år, svarende til gennemsnitligt 128 træningspas.

Studiet blev gennemført på Centre of Health Sciences på Færøerne i tæt samarbejde mellem projektleder Dr. Magni Mohr fra Færøernes Universitet, Peter Krustrup og hans Sport and Health Sciences forskergruppe på Syddansk Universitet og forskere fra Rigshospitalet.

Fodbold Fitness har vist sig at være effektivt for kvinder med for højt blodtryk. \nDet er et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet, der har positiv langtidseffekt for kvindelige patienter. To til tre gange om ugen deltager de i Fodbold Fitness. Studiet viser, at utrænede kvinder med forhøjet blodtryk har stor gavn af fitnessformen, både når det gælder blodtryk, fedtprocent, knogletæthed og fysisk form. Tidligere i dag gæstede Professor fra SDU, Peter Krustrup vores studie.

 

Oversigt

    Oversigt