SDU-forskere kan være tæt på at udvikle grønt flybrændstof
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ny rapport antyder, at det er muligt at fremstille klimavenligt flybrændstof i Danmark ved hjælp af biogas.
Et dansk forskerhold fra Syddansk Universitet offentliggør tirsdag en foreløbig rapport, der antyder, at det er muligt at fremstille bæredygtigt, grønt flybrændstof i Danmark.
Opskriften kan lyde på en blanding af blandt andet CO2, brint og den biogas, som afgasses fra gylle, halm og fødevareaffald.
Det skriver Politiken tirsdag.
Tre måneder uden nyt: Én ting vil klimafamilie nødig købe brugt
I tre måneder må familien Larsen fra Svendborg ikke købe nye ting. De er en af fire såkaldte klimafamilier på Fyn, og selvom de sætter pris på genbrug, er der en grænse.
- Det er sådan en slags skattejagt, man er ude på. Man ved ikke, hvad der venter, siger Hanne Kjærgaard Larsen, der sammen med sin datter Ida Marie studerer tøjet på bøjlerne i genbrugsbutikken.
I tre måneder må de og resten af familien ikke købe nye ting.
Familien Larsen fra Svendborg er én af fire fynske familier, der deltager i et projekt, hvor de skal forsøge sig med en mere klimavenlig hverdag som såkaldt "klimafamilie".
En af udfordringerne i projektet er at købe brugt i stedet for nyt for at gøre familiens CO2-aftryk så lille som muligt. Projektet er sat i gang af AOF Sydfyn, Det Økologiske Råd og den grønne organisation Go2Green, men allerede inden det begyndte, var familien Larsen vant til at købe brugt.
- Børnene har arvet en del tøj og har brugt det af det, som de godt kunne tænke sig, siger Hanne Kjærgaard Larsen.
Ingen brugte underhylere
Ifølge en ny måling fra Nordea, så har 2,3 millioner danskere købt ting af hinanden det sidste halve år. I familien Larsen er de enige om, at det giver plus på samvittigheden, når tøjet er købt brugt.
- Det er en god følelse at købe noget, der har været brugt tidligere. Man ved, at hele produktionen, der har været omkring den ting, ikke skal gentages, siger Hanne Kjærgaard Larsen.
Det er datteren Ida Marie Kjærgaard Larsen enig i.
- Jeg synes, det er en dejlig følelse at gå i noget, som andre også har brugt, siger hun.
Men på trods af de gode intentioner om at gøre familiens klimaaftryk så lille som muligt, er der én ting, som de nødig vil købe brugt.
- Underbukser, synes jeg, er en speciel ting at købe brugt. Dem vil jeg godt have fra ny og vide, at det bare er mig, der har gået i dem, siger Hanne Kjærgaard Larsen.
Mange muligheder for genbrug
“Nu har jeg også en underlig kropsbygning, så det er svært at finde de rigtige størrelser og de rigtige bredder. For eksempel er bukser noget af det sværeste at finde”
Tidligere har familien Larsen købt nyt tøj, når de havde brug for det. Men i de tre måneder, hvor forsøgsprojektet står på, er det ikke en mulighed. Derfor kigger de både efter tøj i genbrugsbutikker, på nettet, og familiens yngste medlem køber også tøj af sine veninder.
- Jeg tager over til dem, prøver tøjet og ser, om det er noget for mig. Så tager jeg det med hjem og får min mor til at kigge på det sammen med mig, siger Ida Marie Kjærgaard Larsen.
Men storebror Axel Kaj Larsen har sværere ved at finde brugt tøj, der passer i størrelsen.
- Nu har jeg også en underlig kropsbygning, så det er svært at finde de rigtige størrelser og de rigtige bredder. For eksempel er bukser noget af det sværeste at finde, siger han.
Rapporten er lavet i samarbejde med den nordiske luftfartsbranche og konsulentvirksomheden Niras. Den er blevet gennemgået af et stort antal eksterne eksperter og aktører i energibranchen. Og langt de fleste er positive.
- Vores rapport viser, at teknologien til at fremstille bæredygtigt flybrændstof i Danmark og i Norden er til stede, så vi kan påbegynde etableringen af produktionen inden for få år, og at det er en bæredygtig, attraktiv og mængdemæssigt tilstrækkelig løsning på globalt niveau, siger professor Henrik Wenzel, der står i spidsen for forskerholdet, til Politiken.
Den komplicerede proces bygger blandt andet på adgang til rigeligt organisk affald - for eksempel fra landbruget - og et godt fjernvarmenet.
Begge dele findes i Danmark. Idéen er, at biogas fra gødning, halm, madaffald eller spildevand tilføres brint, som man får ved at spalte vand i ilt og brint ved såkaldt elektrolyse.
Resultatet er brændstoffer, der kaldes electrofuels. Og de kan bruges til klimavenlige alternativer til blandt andet flybrændstof.
Samtidig dannes der overskudsvarme, der kan bruges til industri eller boliger.
Ida Auken, der er klimaordfører for Radikale Venstre og formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, finder projektet interessant. Også fordi energiforbruget undervejs kan komme fra grønne kilder som vind.
- Det er vigtigt, at vi bakker dette og lignende projekter op politisk. Dels ved at sikre, at rammevilkårene er rigtige, og dels at komme den stigende efterspørgsel efter vindenergi i møde ved at bygge flere havvindmølleparker, siger Ida Auken.
Luftfartsbranchen er i dag et af klimakampens største problembørn, da den endnu ikke har fundet en sikker måde at sænke sin udledning af drivhusgasser på.
- Vi ser derfor meget positivt på, at ny viden på området viser, at electrofuel er et bæredygtigt brændstof, som realistisk set kan tages i anvendelse inden for en overskuelig fremtid, skriver Simon Pauck Hansen, koncerndirektør i luftfartsselskabet SAS, i en mail til Politiken.
