OB fik ikke pokalen med hjem fra Brøndby Stadion, da superligaklubben Kristi himmelfartsdag spillede finale i pokalturneringen mod FC Midtjylland.
Det ændrer dog ikke ved, at 15.000 OB-fans - lige indtil det sidste straffespark - havde en fest i København i anledning af klubbens første pokalfinale i 15 år.
Der var flere OB-fans på plads på Brøndby Stadion, end der kan være på klubbens hjemmebane, Odense Stadion, og på tv var det tydeligt at høre, at odenseanerne var klart i overtal på den neutrale bane.
De to holds fans sørgede i hver sin ende af Brøndby Stadion for at skabe en imponerende ramme om kampen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der var flere OB-fans på plads på Brøndby Stadion, end der kan være på klubbens hjemmebane.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
OB blev besejret i straffesparkskonkurrence af FC Midtjylland, efter at den ordinære og forlængede spilletid endte 0-0.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Omkring 15.000 blå- og hvidstribede OB-fans havde indtaget den ende, der normalt huser Brøndbys mest inkarnerede tilhængere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
De fleste OB-fans var kørt i busser til København.
Foto: Frederik Zeuner
FC Midtjylland kan kalde sig pokalmestre efter en tæt og intens pokalfinale, men OB's fans festede hele dagen igennem
Foto: Frederik Zeuner
De lidt over 23.000 tilskuere på Brøndby Stadion holdt humøret højt trods fraværet af mål.
Foto: Sofie Dambæk Rasmussen
Straffesparkskonkurrencens to første forsøg blev udnyttet, før Ayo Simon Okosun og indskiftede Erik Sviatchenko brændte ned mod OB's fans.
Foto: Sofie Dambæk Rasmussen
OB-anfører Jens Jakob Thomasen spillede sin sidste kamp for OB, og han kaldte torsdagens afskedskamp for "bitter".