Se debatten: Ghettopakke tvinger børn i daginstitution

Forældre i udsatte områder kan tvinges til at sende deres børn i institution, hvis de ikke gør det frivilligt. Se debat mellem Susanne Crawley og Julie Skovsby.

I juli trådte lovgivningen om obligatorisk læringstilbud i kraft. Hvis forældrene ikke selv har skrevet deres barn op til daginstitution, når barnet er fyldt ét år, tvinges forældre i bestemte områder til at gøre det.

I lovgivningen er det pindet ud til, at børn fra udsatte boligområder SKAL starte i vuggestue, når de bliver et år. Det skal sikre, at børnene lærer dansk og lærer om danske værdier. 

Følger forældrene ikke lovgivningen træder det obligatoriske læringstilbud i kraft, og børnene tvinges i vuggestue minimum 25 timer om ugen - ellers ryger børnechecken.

Beregninger fra Transport-, Bygge- og Boligstyrelsen samt Børne- og Socialministeriet har vist, at det ville dreje sig om cirka 100 børn i Odense Kommune, der skulle i obligatorisk læringstilbud. Virkeligheden er at fire børn er startet og fire starter 1. december.

Vi havde Susanne Crawley (R), ungerådmand i Odense Kommune og folketingsmedlem Julie Skovsby (S), medlem af Folketingets Børne- og Undervisningudvalg i studiet.

Se og hør både indslag og debat herunder:

Forældre i udsatte områder kan tvinges til at sende deres børn i institution, hvis de ikke gør det frivilligt. Men det gør de fleste, mener sundhedsplejerske.

Oversigt

    Oversigt