Se fynboernes billeder: Sne på en påskemorgen

Påskemorgen stod fynboerne op til mellem ti og tyve centimeters sne i deres haver. Mange håbede på, at der var tale om en dårlig aprilsnar - men det var desværre ikke tilfældet.

Det er påskedag, og mange fynboer skal til påskefrokost. Men vejret har besluttet sig for at bidrage med lidt julestemning i stedet for påske- og forårsstemning. Fynboerne er nemlig vågnet op til et tykt lag sne over det meste af øen – til irritation for de fleste. 

Flere steder på Fyn er der i løbet af natten til søndag og påskemorgen kommet mellem ti og tyve centimeter sne. 

Mange fynboer giver på TV2 /Fyns facebookside udtryk for, at det snart godt må blive forår - nogle ville endda ønske at sneen var en aprilsnar. 

- Men man ville da ønske det havde været en aprilsnar, skriver Sandra Munk i en kommentar på TV2 /Fyns facebookside.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens andre ikke helt troede på, at sneen igen havde lagt sig tungt over Fyn. 

- Er i sikker på, at det ikke er en aprilsnar? spurgte Rene Martinsen i kommentarfeltet på TV2 /Fyns facebookside.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Og ja, der var desværre ikke tale om en aprilsnar - og det har mange af læserne kunne dokumentere med billeder. 

På facebooksiden har mange fynboer nemlig delt deres egne billeder af snevejret. Flere har delt billeder af, hvor dyb sneen er i deres haver, mens andre har været ude og tumle i det hvide snedække, selvom det ikke hører årstiden til.

Herunder kan du se en række af de delte billeder. Hvis du vil dele dine egne billeder af torsdagens snevejr, kan du sende dem til redaktionen@tv2fyn.dk

Jean-Claude Kramer kan bekræfte, at der ikke er tale om en aprilsnar fra TV2 /Fyns side.
Jean-Claude Kramer kan bekræfte, at der ikke er tale om en aprilsnar fra TV2 /Fyns side.
Foto: Jean-Claude Kramer / Privatfoto
Henrik Mikkelstrup fra Ollerup kunne ikke lade være med at køre ud og lege i sneen klokken seks i morges.
Henrik Mikkelstrup fra Ollerup kunne ikke lade være med at køre ud og lege i sneen klokken seks i morges.
Foto: Henrik Mikkelstrup /Privatfoto
Majbritt Merstrand lagde dette billede op på TV2 /Fyns facebook side omkring klokke ni i morges, hvor hun skrev at der stadig faldt sne i det østfynske.
Majbritt Merstrand lagde dette billede op på TV2 /Fyns facebook side omkring klokke ni i morges, hvor hun skrev at der stadig faldt sne i det østfynske.
Foto: Majbritt Merstrand /Privatfoto
Midtfyn var også i formiddag dækket fuldstændigt af sne.
Midtfyn var også i formiddag dækket fuldstændigt af sne.
Foto: Mai Duong /Privatfoto
Svendborg på en påskemorgen i april.
Svendborg på en påskemorgen i april.
Foto: Christina Stanley Jensen /Privatfoto
 
 
Foto: Lizette Jensen /Privatfoto

Oversigt

    Oversigt