Se fynboernes vilde vejrbilleder: Massivt regnvejr giver mange oversvømmelser på Fyn

Det regner - igen - over Fyn, og det vil det gøre hele dagen. Flere steder er regnen faldet så meget, at det har dannet små søer.

2023 er kommet vådt fra start.

Det stadig helt nye år har allerede givet os det vådeste januardøgn nogensinde, da regnen oversvømmede landet onsdag.

Især Sønderjylland og Nordjylland har været hårdt ramt af regnen, men også fynboerne har mærket regnen.

Ikke mindst fredag, hvor regnen allerede fra morgenstunden piskede ned og skabte både letbaneforstyrrelser og sendte drivvåde fynboer i skole og på arbejde.

Det allerværste regnvejr skulle ifølge TV 2 Vejrets radar have passeret Fyn, men det vil blive en særdeles våd fredag.

Se fynboernes vilde vejrbilleder herunder - og send os meget gerne dine egne vejrbilleder på enten redaktionen@tv2fyn.dk eller på Den Fynske Redaktion på Facebook.

Oversigt

    Oversigt