Se kortet: Her er Fyns dyreste lejligheder

For et tocifret millionbeløb kan du købe Fyns dyreste lejlighed, der ligger i det centrale Odense og har privat elevator.

11.700.000 kroner.

Så meget skal du slippe, hvis du vil købe Fyns dyreste lejlighed, der er til salg lige nu.

Lejligheden ligger på Klosterbakken 8A, 3. sal, og den har været til salg i et halvt år.

Ifølge ejendomsmæglerfirmaet Lilienhoff er der tale om en penthouselejlighed med privat elevator og panoramaudsigt over Odense. Man kan fra den 81 kvadratmeter store tagterrasse kigge lige ned i Eventyrhaven i det centrale Odense.

Lejligheden blev bygget i 2016, og for de 11,7 millioner kroner får du 267 kvadratmeter.

Penthouselejligheden på Klosterbakken er knap fire millioner kroner dyrere end nummer to på listen. 

Se Fyns dyreste lejligheder på kortet herunder. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den dyreste lejlighed væk fra Odense er i Nyborg, hvor du for 9.980.000 kroner kan købe Sydkajen 2, 4. sal. 

Svendborgs dyreste lejlighed er Otte Ruds Vej 2, st. Den koster 5.950.000 kroner.

Udsigten fejler ikke noget fra Fyns dyreste lejlighed.
Udsigten fejler ikke noget fra Fyns dyreste lejlighed.
Foto: Arkiv

Har du knap så mange penge på feriekontoen, er du måske mere interesseret i Fyns billigste villa. 

Oversigt

    Oversigt