Se kortet: Her kan du blive vaccineret uden tidsbestilling

Fra på mandag er det muligt at blive vaccineret uden på forhånd at have bestilt tid. Se her, hvor du kan smutte forbi og få et stik.

Opdatering
Clock13. aug 2021, kl. 11:09
Ved en fejl fremgik det af Region Syddanmarks hjemmeside, at det i Nyborg var tirsdag i uge 33 og 34, at det var muligt at blive vaccineret uden tidsbestilling. Det er nu rettet på regionens hjemmeside og her i artiklen.


Der er masser af vacciner på lager, og derfor åbner regionerne nu muligheden for, at borgerne kan komme forbi og blive vaccineret uden tidsbestilling.

Knap 63 procent af fynboerne er allerede færdigvaccineret, men forhåbningen er, at tiltaget vil få endnu flere til at sige ja tak til at blive vaccineret mod covid-19.

- Personalet og vaccinerne er klar, så når det passer ind i hverdagen, kan man nu svinge forbi og få et stik. Det håber vi, at syddanskerne vil tage godt imod, siger Stephanie Lose (V), formand for regionsrådet i Region Syddanmark.

De såkaldte drop-in-vaccinationer kan fås fem forskellige steder på Fyn med start fra på mandag og gælder for alle, der er 12 år eller ældre, og som allerede er inviteret til et vaccinationsforløb. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.


Muligheden gælder både første og andet stik, og der bliver vaccineret med både vacciner fra Moderna og Pfizer.

Assens ser frem til muligheden

Et af de fem drop-in-steder er i Assen. Michael Bjørn, direktør for Social og Sundhed i Assens Kommune, glæder sig over muligheden for, at asseneserne sammen med resten af fynboerne nu kan blive vaccineret uden tidsbestilling.

- Det handler om, at jo større udbuddet af vaccinationsmuligheder er, jo mere tror vi på, at borgerne bliver vaccineret. Og det er jo målet med det hele; at nå frem til den fulde vaccination og den store flokimmunitet, siger Michael Bjørn.

Borgere, der kommer for at få andet stik ved drop-in, opfordres til at tjekke, at der er det rette interval mellem vaccinationerne, inden de møder op. Hvis der er for kort interval mellem de to stik, vil man blive bedt om at komme igen senere.

Vaccinerede med Moderna kan tidligst få andet stik efter 28 dage.

Vaccinerede med Pfizer kan tidligst få andet stik efter 21 dage.

De fem vaccinationssteder

Vil vaccinere flere unge

Vaccinationerne uden tidsbestilling kommer samme dag, som Sundhedsstyrelsen sætter alle sejl ind for at nå de 20-29-årige, der endnu ikke har booket tid til vaccination.

Årsagen er, at de 20 til 29-årige har den laveste tilslutning til vaccination, selv om de har fået en invitation for flere uger siden.

- Det er ikke fordi, der er for få unge, der er vaccineret. Danmark ligger faktisk på en europæisk førsteplads. Men vi mangler lige de sidste, siger direktør Søren Brostrøm til TV 2.

- Nu er de kommet hjem fra sommerferie, deres uddannelser er startet, og så vil vi gerne tilbyde dem vaccinerne, der hvor de er.

Smitten er lige nu høj i gruppen af 20-29-årige, og selvom knap 75 procent af de unge har fået første stik, vil Søren Brostrøm gerne have så mange som muligt af de unge færdigvaccineret.

For uden vaccination forventes 25-40 ud af 1000 smittede i den aldersgruppe at blive indlagt.

- Unge kan også få hårde sygdomsforløb med feber, træthed og miste deres smags- og lugtesans. Nogle vil blive ramt af senfølger flere måneder efter, forklarer Søren Brostrøm.

Også i Region Syddanmark forsøger man nu at nå flere af de unge med en vaccine.

Ud over tilbuddet om drop-in-vaccination tilbyder Region Syddanmark også vaccination på en række ungdomsuddannelser og andre uddannelsesinstitutioner, hvor det fremover er muligt at få besøg af en såkaldt vaccinationsbil, som kommer ud og vaccinerer de unge, hvor de er.

Oversigt

    Oversigt