I det fynske folks tjeneste

Se kortet: Så mange penge får kommuner til flere voksne i daginstitutioner

Fynske kommuner får tilskud på mere end 60 millioner kroner til flere voksne i daginstitutioner næste år. Målet er at nå minimumsnormeringer allerede i 2024.

00:40

Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet er enige om, at der i 2024 i gennemsnit skal være en voksen til tre børn i vuggestuer og en voksen til seks børn i børnehaver. Video: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Børn i  daginstitutioner skal have flere voksne omkring sig allerede fra næste år.

Det mener regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, der i den netop indgåede finanslovsaftale for 2021 har afsat godt og vel 60 millioner kroner til formålet i de fynske kommuner.

Jeg håber på, at de her midler ikke er så komplicerede at have med at gøre, at der stilles så mange krav, at det næsten er umuligt at administrere dem

Søren Steen Andersen (V), borgmester Assens Kommune

For de 60 millioner kroner vil de fynske kommuner tilsammen kunne ansætte cirka 140 pædagoger på fuld tid.

- Det er jo fantastisk. Al forskning viser, hvor vigtigt det er for børns udvikling, læring, dannelse og trivsel, at der er nærværende voksne, som de kan danne relationer til, siger Læke Buur, der er områdeleder for dagtilbuddene i Vissenbjerg. 

Med pengene skal kommunerne være med til at sikre, at loven om minimumsnormeringer i daginstitutioner med krav om en voksen per tre børn i vuggestuer og en voksen per seks børn i børnehaver træder i kraft allerede i 2024 - et år tidligere end planlagt. 

Læs også Minimumsnormeringer i daginstitutioner rykkes ét år frem

Det glæder formand for BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl, der understreger, at minimumsnormeringer skal tages for, hvad de er - nemlig et minimum. 

- Det er fantastisk, at man har igangsat minimumsnormeringer, men selv når vi er i mål, er det ikke godt nok. Det er en bund, en slags prop i et badekar, der sikrer, vandet ikke løber ud, men vi appelerer til, at de enkelte kommuner selv gør mere, siger hun. 

Artiklen fortsætter under kortet.

Særskilt tilskud 

Pengene til flere ansatte i dagsinstitutionerne bliver givet gennem en såkaldt statslig tildelingspulje, så pengene kun går til at nå minimumsnormeringerne. Det er ifølge borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V), en ærgerlig hage ved den ekstra pengepulje til nogle af kommunens yngste. 

- Vi ville jo hellere have pengene på bloktilskuddet, så vi selv kan finde ud af at lave en fordeling. Det kunne vi lave i samarbejde med ledelser og bestyrelser rundt omkring i børnehaverne, fordi en af styrkerne er, at de er så forskellige, de daginstitutioner, vi har, siger Søren Steen Andersen. 

Han frygter, at det særskilte tilskud kan blive en administrativ byrde. 

Læs også Radikal rådmand vil hæve alderen for børnehavebørn

- Jeg håber på, at de her midler ikke er så komplicerede at have med at gøre, at der stilles så mange krav, at det næsten er umuligt at administrere dem. Vi skal huske at glæde os over, at det er til børnene, og der er ikke noget så vigtigt som børnenes opvækst, siger borgmesteren. 

Også formand for BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl, håber, at pengene bliver lette at håndtere for kommunerne, så de ikke bliver ædt op af administration. Samtidig ærgrer hun sig over, at der ikke findes bedre metoder til at sikre, at alle børn får glæde af de ekstra midler. 

- Lige nu er der ikke noget måleinstrument, så man kan sikre sig, at det kommer alle børn til gode. Det kan være svært at gøre noget som institution, hvis pengene er brugt i en anden ende af byen, siger hun. 

Pædagoger at tage af

I de lovbundne minimumsnormeringer er der ikke noget krav om, at de ekstra hænder i institutionerne skal tilhøre uddannede pædagoger, og det er derfor op til den enkelte kommune at afgøre, om pengene skal bruges på pædagoger, pædagogiske assistenter eller pædagogmedhjælpere.

Ifølge formanden for BUPL Fyn er der ingen tvivl om, hvem det bør være. 

- Det er pædagoger, der skal have de penge, for det er sådan vi får løftet niveauet i instituionerne, siger Rikke Hunsdahl. 

Derfor er hun glad for, at flere fynske kommuner allerede har taget den beslutning. 

Læs også Restriktioner rammer Middelfart: - Det er jeg virkelig ked af

- Nyborg Kommune har sagt, at det skal være pædagoger, og Svendborg har valgt at indføre minimumsnormeringerne hurtigere, siger hun.

For pædagoger er der nok af, forsikrer hun. På Fyn er der mellem 100 og 200 ledige pædagoger nu, og med to uddannelsessteder på Fyn - i Svendborg og Odense - bliver der uddannet nok nye til at kunne løfte opgaven. Samtidig er der mange, der ikke arbejder på fuld tid. 

- Jeg ved, at det er en udfordring at få pædagoger op i tid, fordi de har svært ved at nå de opgaver, de gerne vil, fordi en stor del af tiden går med bundne opgaver, siger Rikke Hunsdahl. 

Sundhedskrise har vist muligheder 

For Læke Buur, der er områdeleder for dagtilbuddene i Vissenbjerg, er der ingen tivl om, at det har en stor betydning for det enkelte barn, når der er flere voksne til stede i instutionerne. Det er en af erfaringerne fra coronakrisen, hvor det pludselig blev nødvendigt at opdele børnene i mindre grupper end normalt. 

- Det har vi kunne se her under coronakrisen, hvor vi har fået tilført midler for at kunne inddele børnene i meget mindre grupper i hele åbningstiden. Der har vi kunne se, hvad det har gjort ved børnene, altså en helt anden ro og en helt anden fordybelse, og nogle helt andre nærværende voksne, som ikke har skullet brede sig over mange børn, siger hun. 

Læs også Mand sigtes for drab på kvinde på Fyn