Den 1. juni skal fynboerne - ligesom resten af danskerne - endnu engang stemme om Danmarks samarbejde med EU.
Det er niende gang, at danskerne skal stemme om et EU-spørgsmål, og de seneste fem gange er Fyn blevet splittet i to. Fire kommuner har overvejende sagt ja til flere samarbejder, mens de resterende seks har stemt nej.
Det viser data, som analysefirmaet Electica har lavet for TV 2 Nyhederne.
Langelænderne har givet de klareste nej'er gennem tiden.
Ved seneste valg i 2015 stemte 61 procent nej til at afskaffe de fire danske retsforbehold, og fem år forinden blev det også et rungede nej fra langelænderne til at skifte den danske krone ud med euroen. 61,1 procent satte deres kryds i boksen med 'nej'.
Omvendt er Middelfart den kommune, hvor flest stemmer 'ja'.
Lavtuddannede stemmer nej
Opdelingen af Fyn kan ifølge Derek Beach, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, skyldes, at der generelt er en sammenhæng mellem erhverv, uddannelsesniveau, indkomstniveau og holdninger til EU.
- Hvis man er lavtuddannet eller så at sige er lidt tættere på bunden af samfundet, kan EU måske føles som en spændetrøje for større offentlige investeringer i velfærdssamfundet, siger Derek Beach til TV 2 Nyhederne.
I tabellen kan du se, hvordan alle landets kommuner har stemt ved de seneste fem folkeafstemninger om EU.
Flere fynboer ved måske endnu ikke, hvor krydset skal sættes den 1. juni. Det gør til gengæld Folketingets partier. Kun tre partier anbefaler at stemme nej.