Se listen: Så meget får din uddannelse ud af finanslovsaftalen

De fynske ungdomsuddannelser kan se frem til en pose penge. Det fremgår efter en delaftale er landet i finansloven.

Regeringen har leveret en delaftale i finansloven 2021, hvor ungdomsuddannelserne kan se frem til et økonomisk tilskud.

Aftalen er indgået sammen med Radikale Venstre (RV), Enhedslisten (EL), SF (SF) og Alternativet, hvor partierne er blevet enige om at afsætte 220 millioner kroner til ungdomsuddannelserne. Pengene skal fordeles fra 2021 og frem til 2024.

Tallene er bragt med det forbehold, at der kan opstå ændringer som følge af aktivitetsændringer såsom elevsammensætninger. Men der burde ikke være betydelige ændringer, som det fremgår i notatet fra Finansministeriet.

Herunder kan du se listen over de fynske ungdomsuddannelsesinstitutioner:

  • AMU Fyn - 843 kroner
  • Dalum Landbrugsskole - 32.152 kroner

  • Faaborg Gymnasium - 332.221 kroner

  • Handelsgymnasiet Vestfyn - 203.367 kroner

  • HF & VUC FYN - 1.448.849 kroner

  • Kold College - 329.559 kroner

  • Middelfart Gymnasium & HF - 941.601 kroner

  • Midtfyns Gymnasium - 679.061 kroner

  • Mulernes Legatskole - 1.138.472 kroner

  • Nordfyns Gymnasium - 666.748 kroner

  • Nyborg Gymnasium - 1.435.333 kroner

  • Odense Katedralskole - 1.287.118 kroner

  • Professionshøjskolen VIA University College - 210.186 kroner

  • Rudolf Steiner-Skolen i Odense - 48.277 kroner

  • Sct. Knuds Gymnasium - 1.329.797 kroner

  • Skolerne i Oure - Sport & Performance - 279.672 kroner

  • Social- og Sundhedsskolen Fyn - 20.693 kroner

  • Svendborg Erhvervsskole & - Gymnasier - 1.014.780 kroner

  • Svendborg Gymnasium - 1.640.798 kroner

  • Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle - 1.947.369 kroner

  • TietgenSkolen - 2.116.839 kroner

  • Tornbjerg Gymnasium - 985.188 kroner

  • Vestfyns Gymnasium - 813.855 kroner

Som det også fremgår af listen, er det særlig gymnasierne, der får gavn af aftalen. Regeringen annullerede sidste år omprioriteringsbidraget, der havde til hensigt, at gymnasierne skulle spare to procent årligt.

I denne aftale afsætter partierne altså 220 millioner kroner årligt fra næste år og frem til 2024, og den mængde penge svarer ifølge partierne omtrent til det, gymnasierne betalte i omprioriteringsbidrag i 2019.

Oversigt

    Oversigt