I det fynske folks tjeneste

Find din kommune: Ny undersøgelse kortlægger bemanding på plejehjem

Ældre Sagen kritiserer uforudsigelig personalenormering på plejehjem. En ny undersøgelse viser blandt andet, at antallet af plejere på nattevagter kan variere med 400 procent.

00:55

Kerteminde er den fynske højdespringer, når det kommer til forholdet mellem nattevagter og beboere. Video: Arkiv / Jonas Mattsson

Bemandingen på landets plejehjem er lige så uforudsigelig som de numre, en opråber udtrækker i et bingospil.

Det mener Ældre Sagen, der udtaler sig efter offentliggørelsen af en ny undersøgelse fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 

Undersøgelsen viser blandt andet, at personalenormeringen på plejehjem kan variere med 200 procent om dagen og mere end 400 procent om natten.

- Mangel på tid og medarbejdere er to meget væsentlige årsager til mistrivsel hos beboerne på landets plejehjem. Mangel på hænder betyder nemlig, at det ikke altid er muligt at yde en værdig pleje og omsorg, skriver Ældre Sagen i en pressemeddelelse. 

Læs også Vej spærret af vand: Børnene må ud over marken

På Fyn er det også særligt om natten, der er store forskelle på tværs af kommunerne. I Nordfyns Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune ligger gennemsnittet på cirka 19 beboere per ansat i nattetimerne, mens en ansat i Nyborg eller Assens må tage sig af omkring 28 plejehjemsbeboere på en nattevagt.

Den laveste normering i nattetimerne på Fyn er i Kerteminde Kommune, hvor hver der er én ansat for17,3 beboere. Landsgennemsnittet ligger på 21,5.

Ifølge VIVE kan foreskellene skyldes indførelse af ny teknologi og forbedrede tilkaldemuligheder i natplejen. 

Flere penge til plejehjem

Undersøgelsen fra VIVE viser, at medarbejderne på landsplan i gennemsnit har 0,3 beboer færre at tage sig af om dagen, mens der er kommet 1,1 beboer flere at tage sig af for en medarbejder på nattevagt. 

Ifølge Ældre Sagen er det stærkt kritisabelt, at en enkelt nattevagt har ansvaret for så mange svækkede mennesker.

I perioden fra 2017 til 2019 har kommunerne fået flere penge til plejehjemmene. Det årlige beløb på 380 millioner kroner, som først blev fastsat i finansloven for 2017 blev først givet via en pulje. Fra 2019 har hver enkelt kommune fået pengene via bloktilskuddet.

Læs også Fynsk gartner leverer igen årets første danske kartofler

Derudover blev der i 2018 afsat 500 millioner kroner om året fra 2018 til 2021 til bedre bemanding for både hjemmepleje og på plejehjem. Året efter blev der afsat 400 millioner kroner til at bekæmpe ensomhed, tab af livsmod og selvmord blandt ældre. 

- Med undersøgelsen fra VIVE kan vi konstatere, at selvom alle kommuner har fået tilført ekstra økonomi til ældreområdet, så har det ikke generelt ført til bedre normeringer – og det er heller ikke lykkedes at få gjort op med de markante forskelle på landsplan, skriver Ældre Sagen.

Fakta: Hvad vi ved om beboere på plejehjem

  • 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem
  • 68 procent er kvinder, 32 procent mænd
  • Gennemsnitsalderen er 84 år ved indflytning
  • I gennemsnit bor ældre på plejehjemmet i 2 år og 8 måneder, men 1/3 dør inden for 1 år
  • 50 procent har en eller flere kroniske sygdomme
  • 2/3 har en demenssygdom
  • Dobbelt så højt medicinforbrug end jævnaldrende
  • Dobbelt så ofte kontakt til læge end jævnaldrende
  • Har flere indlæggelser end jævnaldrende
  • 60 procent er i risiko for underernæring
  • 20 procent er undervægtige