Sebastian til H.C. Andersens fødselsdag

Sangeren Sebastian er blandt de kunstnere, der underholder, når H.C. Andersen priserne bliver uddelt i Odense 3. april.

- Vi er utroligt glade for at netop Sebastian har sagt ja til at komme. Sebastian, som selv har lavet musik til H.C. Andersen tekster - f.eks. Nattergalen og I Danmark er jeg født - og meget, meget mere, siger Susanne Wiese Kristensen fra Priskomiteen.

Udover Sebastian optræder Jonas og Camilla, der blev kendt i tv-programmet Talent 2009, og de lokale fynske kunstnere er repræsenteret ved Jesper Buhl og Hanne Bramsen fra Den Fynske Opera og Peder Dahlgaard, Bent Lundgaard og Lane Lind fra Odense Teater.

Oversigt

    Oversigt