Seerstorm efter nisse-indslag

Der var seerstorm både hos TV2/FYN og hos ægteparret Lise og Arne Christophersen i Nr. Lyndelse onsdag aften.

-

Der var seerstorm både hos TV2/FYN og hos ægteparret Lise og Arne Christophersen i Nr. Lyndelse onsdag aften.

I et indslag viste nisse-entusiasten - eller rettere: nissomanen - Lise Christophersen et righoldigt udvalg frem af sin store nisse-samling. I indslaget sagde Lise Christohpersen, at hun og manden ikke længere magter at finde plads til alle de godt 3000 nisser i huset. Hun er derfor begyndt at forære nogle af nisserne væk - dog kun til folk med en udpræget nisse-venlig indstilling.

\"Jeg er meget forbavset over den store interesse for mine nisser. Efter udsendelsen på TV2/FYN onsdag aften ringede omkring 40 mennesker, som var interesserede i at få nogle af nisserne. Telefonen kimede simpelthen hele tiden, og til sidst blev jeg nødt til bare at gå i seng. Og så begyndte det ellers igen torsdag morgen\", siger Lise Christophersen.

Så stor interesse var ægteparret Christophersen slet ikke forberedt på, og det er mere, end de kan overkomme: \"Desværre har vi hverken tid eller plads til at behandle alle ordentligt, så lynhurtigt er vi blevet nødt til at finde på en nødløsning. Vi arrangerer et \"åbent hus\", hvor folk i ro og mag kan danne sig et overblik over nisserne\", siger Lise Christophersen.

Det er Årslev Kommune, der stiller Skullerodsholm Aktivitetshus, Smedestræde 2 i Nr. Lyndelse, til rådighed. Her udstiller ægteparret Christophersen et stort udvalg af de 3000 nisser lørdag den 11. januar fra klokken 10 til 17. Nogle af nisserne bliver kun udstillet. Andre bliver foræret væk og atter andre er så værdifulde for ægteparret, at de bliver sat til salg.

Se TV2/FYN\'s indslag om det nisse-glade ægtepar med Danmarks formentlig største nisse-samling onsdag aften her.

 

Oversigt

    Oversigt