Sejr til OB gav trænere ny luft

De er muligvis dårlige ledere, men taktik kan de godt finde ud af. OB\'s trænere rystede den seneste uges kritik af sig med en 3-0 sejr over Silkeborg.

-

Odense, søndag /ritzau/
De er muligvis dårlige ledere, men taktik kan de godt finde ud af. OB\'s trænere rystede den seneste uges kritik af sig med en 3-0 sejr over Silkeborg.

Efter tre nederlag i træk og spillernes klare udmelding om utilfredshed med trænerteamet i OB, var den klare målsætning tre point, da holdet søndag tog imod Silkeborg på Odense Stadion. Fynboerne mødte et særdeles tamt Silkeborg-hold, og sejren på 3-0 er muligvis lige det, der kan få stemningen i OB ud af de sorte tåger, som har hængt over klubben den seneste uge.
Ingen kan i hvert fald klandre trænerne Troels Bech og Klavs Rasmussen for en forkert taktik. De to trænere havde fra kampens start dikteret et højt pres på banen, og efter bare tre minutters spil kunne Søren Berg bringe OB foran 1-0. Presset gav bonus igen efter 19 minutters spil, da Berg kunne score sit andet mål, inden Peter Degn lukkede kampen med sit selvmål til fynsk 3-0 sejr.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt