Seks måneders fængsel til kassedykker

En 34-årig mand er blevet idømt et halvt års fængsel for seks kassedyk begået forskellige steder på Fyn.

Retten i Odense har lørdag formiddag idømt en 34-årig mand seks måneders fængsel for at have begået seks kassedyk rundt omkring på Fyn den 19. og 20. juli. 

I alle tilfælde købte manden en mindre ting, og da kassemedarbejderen åbnede kassen, rakte manden frem og huggede kontanter, hvorefter han stak af.

Det første af de seks kassedyk fandt sted i Rema 1000 på Skibhusvej i Odense onsdag aften, mens den dømte torsdag både kom forbi Superbrugsen i Nørre Aaby, Rema 1000 i Ejby og Assens, Superbrugsen på Rødegårdsvej i Odense og Burger King på Ørbækvej i Odense. 

Den 34-årige blev fredag anholdt af Fyns Politi, og ved dagens retsmøde erkendte han sig skyldig i alle seks forhold. Derudover erkendte han også at have begået kassedykkene efter at han få dage tidligere var flygtet fra afsoning af en tidligere idømt straf.

 

Oversigt

    Oversigt