Send dit brugte værktøj til Haiti

Værktøjskæden Würth indsamler i disse dage brugt værktøj, som skal sendes til Haiti. Både håndværkere og private opfordres til at aflevere deres brugte værktøj i kædens Odense-afdeling.

Overvejer du at kassere din brugte hammer eller boremaskine, kan du måske gøre en god gerning i stedet.

Haiti ligger stadig i ruiner 16 måneder efter det alt-ødelæggende jordskælv i januar 2010. Derfor sørger Würth Danmark A/S for at indsamle brugt værktøj og sende det til Haiti. Det sker i samarbejde med hjælpeorganisationen Human Plus.

Værktøjet skal bruges til genopbygninsarbejdet i landet og skal derfor være funktionsdygtigt.

Du kan aflevere dit brugte værktøj frem til 31. juli hos Würth Odense, der er beliggende Jarlsberggade 15, 5000 Odense.

Oversigt

    Oversigt