Sex, samuraier og slagscener i nyt fynsk teaterstykke

Hed elskov, vold og fægtekampe er blevet til et teaterstykke på Baggårdsteatret i Odense. Stykket hedder Dæmonernes Magt. Det blev i 1956 filmatiseret, og senere kåret som en af de 25 bedste film i verden.

-

Hed elskov, vold og fægtekampe er blevet til et teaterstykke på Baggårdsteatret i Odense. Stykket hedder Dæmonernes Magt. Det blev i 1956 filmatiseret, og senere kåret som en af de 25 bedste film i verden.

Stykket har premiere fredag aften og er instrueret af Henrik Sartou og han har lavet en saftig fortolkning af Dæmonernes Port, hvilket munder ud i en heftig elskovscene tæt på publikum. Dette har stillet store krav til skuespillerne, som må tilsidesætte sin egen blufærdighed - fortæller instruktøren i en pressemeddelse.

Historien
En samurai er fundet myrdet i skoven. Inden mordet blev mandens smukke hustru voldtaget (eller forført?) af den berygtede forbryder - for øjnene af den bagbundne ægtemand.
Er forbryderen morderen? Eller er hustruen - tynget af sin skamfulde handling? Eller har samuraien begået selvmord? Skovhuggeren, munken og præsten har alle været i nærheden af gerningsstedet, da mordet fandt sted. 
Svarene blafrer i vinden i denne erotiske og sanselige forestilling, der stiller skarpt på det at turde hengive sig til øjeblikkets forbudte sanselighed og spørgsmålet om i hvor høj grad sandheden afhænger af øjnene der ser.  

Medvirkende
I hovedrollen som Tajomaru kan man opleve skuespilleren Olaf Johannessen, som vi til lejligheden har lånt fra Det Kgl. Teater. Hustruen spilles af Christine Albrechtslund og samuraien af Kim Jansson, begge Odense Teater. Desuden kan man opleve Erik Hovby Jørgensen, Peter Michaelsen og Bo Larsen, alle BaggårdTeatret samt danseren Helene Jeune Niclasen.

Stykket bliver opført indtil midten af februar.