SF undsiger egen folketingskandidat

SF?s bestyrelse i Svendborg tog torsdag aften det usædvandlige skridt at udtrykke mistillid til deres egen folketingskandidat.  Bestyrelsen mener ikke, at Maj Stillinger har passet sine tillidsposter.

-

SFs bestyrelse i Svendborg tog torsdag aften det usædvandlige skridt at udtrykke mistillid til deres egen folketingskandidat. I følge en enig bestyrelse har Maj Stillinger ikke passet sine tillidsposter, og ikke informeret bestyrelsen om sine aktiviteter.

Maj Stillinger blev opstillet som folketingskandidat i Svendborg så sent som 2. august. Og nu kun 18 dage efter, udtrykker hendes bestyrelse mistillid til hende. Efter et møde i SF-Svendborgs bestyrelse torsdag aften udtaler bestyrelsen, at den ikke længere har tillid til Maj Stillinger.

Bestyrelsen har mistet tilliden til hende, fordi \"hun ikke har passet sine tillidsposter i Svendborg Turistforening og Skatteankenævnet i Svendborg i et omfang, som SF-Svendborg kan være tjent med\".

- Vi har opfordret hende til at trække sig som folketingskandidat. Hendes mødefrekvens har simpelthen været for dårlig til at hun på værdig vis kan repræsentere SF, siger Finn Bruselius, kasserer i SF-Svendborgs bestyrelse.

Samtidig mener bestyrelsen, at Maj Stillinger har undladt af informere bestyrelsen om disse forhold, og hun har heller ikke informeret bestyrelsen om, at hun har påtaget sig en bestyrelsespost på TV 2/FYN.

Maj Stillinger var selv til stede på mødet. Hun næger at følge bestyrelsen opfordring om at trække sig.

- Jeg har været gennem en personlig krise. Jeg er blevet skilt, og har derfor ikke kunnet passe mine poster tilfredsstillende, siger Maj Stillnger.

Udover Maj Stillinger har SF-Svendborg også opstillet hendes far Kaj Stillinger som folketingskandidat. På Fyn kommer de to til at kæmpe mod SFs kandidater fra Odense, der er Anne Baastrup og Sanne Schroll.

Oversigt

    Oversigt