SFs fynske formand støtter Krag

Formanden for SF på Fyn støtter ikke sin egen spidskandidat ved næste folketingsvalg, som ny SF-formand. Astrid Krag er den rigtige formand, siger SFs fynske formand.

Selvom Annette Vilhelmsen i weekenden blev kåret som spidskandidat for SF ved næste folketingsvalg, får hun ikke opbakning fra SF Fyns formand.

-Jeg bakker op om Astrid Krags kandidatur, fordi jeg mener, hun er den kandidat, der vil være bedst til at sikre SF indflydelse. Jeg kender Astrid som en lyttende og favnende politiker, der ønsker at inddrage medlemmerne i stor stil. Det er vigtige kvaliteter ved en ny formand, siger Niels Erik Ramhøj.

Astrid Krag offentliggør fredag sin stillerliste til formandsvalget i SF. På listen er en række fynske SF'ere. Fremtrædende fynske SF'ere som Stina Willumsen, Tonni Hansen, Brian Dybro og Karsten Hønge har allerede meldt ud, at de anbefaler Astrid Krag som formand. Men på stillerlisten for Krag er altså også Niels Erik Ramhøj.

- Astrid Krag har gennem sine fem år som folketingsmedlem og i sin ministertid været en af de centrale spillere i reformeringen af SF fra oppositions- til indflydelses- og regeringsparti, siger den fynske SF-formand.

Oversigt

    Oversigt