Stemningen trykket
I mange år er der blevet slagtet 40.000 grise på slagteriet, som for få år siden var Danish Crowns førende. Derfor kom det som et chok, da lukningen blev meldt ud.
Den skyldes primært, at slagteriet ligger midt i Odense uden mulighed for udvidelser.
Blandt de ansatte er stemningen trykket op til at den sidste dag nærmer sig. Men de fleste har vænnet sig til tanken og prøver at se fremad.
Knap halvdelen har nyt job
Omkring 300 af de nuværende ansatte har fået nyt job. 450 skal ud at søge job. Danish Crown bistår de jobsøgende med forskellige tiltag i håb om at skaffe dem hurtigt i arbejde eller uddannelse.