Sigtet for at bringe politimand i fare

En 24-årig mand fra Otterup startede sin bil og drønede afsted da politiet åbnede døren til bilen i nat.

Politiet blev i nat 2:10 opmærksom på en varevogn og en personbil i Bolbro, som kørte ind på en parkeringsplads. Da politiet kørte efter bilerne ind på p-pladsen, flygtede to mænd fra varevognen. Politiet gik hen til personbilen for at snakke med føreren. Da politiet åbnede døren til bilen, startede føreren, en 24-årig mand fra Otterup, bilen og kørte væk i høj fart.

To anholdt

Den 24-årige blev 3:30 anholdt i Odense centrum, da politiet genkendte ham. Han vil blive tiltalt efter straffelovens §252, fordi han har bragt en betjents liv og legeme i fare.

Den ene af de to, som flygtede fra varevognen blev anholdt ved Middelfartsvej 3:13, da han var ved at blive hentet af en bil. Varevognen er meldt stjålet, og den 25-årige mand fra Otterup blive sigtet for tyveriet.

Begge bliver afhørt her til formiddag.

Oversigt

    Oversigt