Sikkerheden på Lillebæltsbroen skal forbedres

Trafiksikkerheden på Lillebæltsbroen skal forbedres. Vejdirektoratet er netop gået igang med at undersøge, om der kan sættes elektroniske advarselstavler op på Lillebæltsbroen, i stil med det vi kender fra Storebæltsbroen.

-

Trafiksikkerheden på Lillebæltsbroen skal forbedres.

Vejdirektoratet er netop gået igang med at undersøge, om der kan sættes elektroniske advarselstavler op på Lillebæltsbroen, i stil med det vi kender fra Storebæltsbroen.

Jørgen Naldal fra Vejdirektoratets afdeling i Middelfart siger fredag til TV2/FYN , at skiltene vil kunne fjernbetjenes fra politigården i Middelfart og eksempelvis advare bilister i tilfælde af ulykker eller glat føre.

Jørgen Naldal forventer en afklaring af om de elektroniske tavler sættes op på Lillebæltsbroen i løbet af efteråret.