Sjældent krucifiks til Odense Bys Museer

Odense Bys Museum har erhvervet et næsten 500 år gammelt krucifiks. Museet kalder nyerhvervelsen for en kunst-historisk sensation.

-


Odense Bys Museum har erhvervet et næsten 500 år gammelt krucifiks. Museet kalder nyerhvervelsen for en kunst-historisk sensation.

Krucifikset kom til museet i en sort plasticsæk med en forespørgsel om det havde interesse. Det havde ligget i en kælder efter rydningen af et privat hjem, hvor det de sidste par generationer har hængt. I familien kan dets historie følges tilbage til en oprydning på Nr. Broby kirkes loft i slutningen af 1920erne. Da ingen dengang ønskede at tage vare på det, tog den daværende ringer krucifikset med hjem og fik lavet et nyt kors og gav det en gang guldbronze. 

Krucifikset er muligvis lavet af Claus Berg, der var en af 1500-tallets største danske kunstnere.

Krucifikset er erhvervet med støtte fra Kulturarvsstyrelsen, og kan ses på møntergården fra 3. september.

Oversigt

    Oversigt