Sjaskvåd mandag - sådan vil regnen sile ned i dag

De sidste dage i november bliver våde og grå. Men så kommer julemåneden med vinterligt vejr.

De sidste dage i november inden julemåneden melder sin ankomst sidst på ugen byder på vådt og gråt vejr. 

Mandag kan man fra morgenstunden med lidt held zig-zagge sig igennem bygerne, og når solen kommer på himlen, har man kun enkelte steder mulighed for at se lidt til den store gule stjerne.

Det skriver TV 2 Vejret

Men det bliver med al sandsynlighed også kun til en smule sol for i dag, hvis den overhovedet kommer frem, for ugen begynder vådt og gråt, når et stort regnvejr skal passere landet vestfra.

Regnvejret hænger sammen med et lavtryk, som frem mod tirsdag middag skal passere lige ind over Danmark.

Regnen kommer til Fyn omkring middagstid, hvor den så bliver voldsommere i løbet af dagen. Først til eftermiddag stilner det af, og der vil kun komme enkelte dryp sidst på dagen. 

Forventet samlet mængde nedbør frem til tirsdag den 28. november 2017 klokken 06.00.
Forventet samlet mængde nedbør frem til tirsdag den 28. november 2017 klokken 06.00.
Foto: TV 2 VEJRET

Efter regnvejret trækker talrige byger i nattens løb ind over landet fra Nordsøen, og de kan både være med regn, slud, hagl og torden. 

Med andre ord er der lagt op til en mandag, der bliver meget våd i størstedelen af landet - også på Fyn. 

Senere på ugen trækker koldere luft ned over landet, og julemåneden ser ud til at begynde med friskt vinterligt vejr, hvor der er risiko for slud og snebyger. 

Se hele den fynske vejrudsigt her under:

\n     

Oversigt

    Oversigt