I det fynske folks tjeneste

Skal mit hjerte med i jorden? Tre ud af fire unge fynboer er i tvivl om organdonation

En rundspørge blandt fynske unge mellem 15 og 30 år viser, at de har svært ved at tage stilling til, om de skal være organdonorer, når de dør.

01:45

39 procent af de unge mellem 18 og 29 år har ikke taget stilling til, om de vil være organdonorer eller ej. Video: Privat


 

Har du overvejet, hvad der skal ske med dig og dine organer, når du dør? 

Umiddelbart et simpelt spørgsmål, men for mange rigtig svært at svare på. Faktisk har kun en tredjedel af den danske befolkning tilkendegivet, om de vil være organdonorer, selvom 83 procent af befolkningen er positivt stemte over for emnet. Det viser tal fra YouGov.

Det handler ikke kun om at sætte et kryds, men faktisk om at nå til afklaring

Anders Ølsgaard, specialkonsulent, Dansk Center for Organdonation

Blandt dem er det særligt de unge mellem 18 til 29 år, der har svært ved at finde et svar på ovenstående spørgsmål. 

- Jeg tror, at det hænger sammen med, at der er en masse, man skal tage stilling til som ung, så det bliver bare et spørgsmål blandt mange andre, forklarer Anders Ølsgaard, der er specialkonsulent ved Dansk Center for Organdonation.

To af de unge fynboer, der slet ikke kunne svare på spørgsmålet, er 20-årige Silas Brandt fra Odense og 18-årige Emilie Breide fra Vissenbjerg. Dem vender vi tilbage til lidt senere.

- Det kan jeg gøre, når jeg bliver gammel

For der er meget, man skal tage stilling til, når man rammer starten på voksenlivet. Et kørekort, en stemmeseddel, uddannelse, venskaber og kærlighed. På den liste står organdonation for mange langt nede.

- Min erfaring er, at de unge ikke har ret meget viden på det her område. Samtidig er der mange, der siger til mig, at de bare ikke har fået det gjort, og at de er unge, så der er tid endnu, forklarer Anders Ølsgaard om sine besøg på ungdomsuddannelser, hvor han forsøger at give et større indblik i emnet.

- Det handler ikke kun om at sætte et kryds, men faktisk om at nå til afklaring. Og det er jo det svære, siger han.

Netop dét var også, hvad TV 2 Fyns ungdomsredaktion Bemærk erfarede i en rundspørge blandt fynske unge, hvor 72 procent ud af 820 adspurgte svarede, at de ikke havde taget stilling til organdonation, mens 34,1 procent af den andel gav den manglende viden på området skylden. 

 

 

De besvarede desuden deres manglende stillingtagen med nogle følgende svar:

 

Det er noget man gør, når man bliver gammel. Når man er ung behøver man ikke have en  plan for, hvis man nu lige tilfældigvis skulle dø.

 

Jeg har bare ikke tænkt så meget over det, fordi jeg ikke hører om det i min hverdag. Det  ligger lidt fjernt.

 

Jeg ved ikke særlig meget om det og synes måske, det er et lidt skræmmende og svært  emne. 

 

Har overvejet det flere gange, men har aldrig fået taget mig endeligt sammen. 

 

Er ikke rigtig blevet spurgt om jeg ville. 

 

Et vigtigt valg

Man kunne spørge sig selv, om man ikke bare kan vente med at tage stilling, til man bliver gammel, nøjagtig som et par af de unge fynboer påpeger. Sådan hænger det bare ikke sammen.

Som det ser ud lige nu står 418 mennesker på venteliste til et nyt organ, og man kommer først på ventelisten, når sygdommen har udviklet sig så drastisk, at transplantation er den eneste udvej. Det betyder også, at flere mennesker dør, mens de venter på et nyt organ. I 2019 døde 17 mennesker på ventelisten.  

Når man dør, kan man blive et match for et af de mennesker, der venter på hjerte, nyre, lever, lunger, bugspytkirtel eller hornhinder, som er de organer, man kan donere. Det kræver dog, at man selv har registreret sig som donor, for ellers bliver familien spurgt.

Hvis man har lyst til at være organdonor, kan man selv krydse af, om man vil donere alle organer eller kun udvalgte organer. Foto: Julie Lapp

- Det, at man har taget stilling til organdonation kan gøre, at dødsfaldet ikke bliver helt så tragisk. Det er de pårørendes mest forfærdelige tidspunkt, og det gør det næsten umuligt at træffe en beslutning om, hvad der skal ske med din krop, siger overlæge og neurokirurg på OUH Christina Rosenlund.

Når man bliver organdonor, kommer det ikke efter lang tids sygdom. Et farvel om morgenen kan blive det sidste, man når at sige til hinanden, før man bliver kørt ned eller får et hjertestop i løbet af dagen. Man er altså ikke forberedt på dødsfaldet, og derfor vil mange heller ikke have taget stilling til, om organerne skal leve videre i en anden krop. 

Altså jeg er i hvert fald ikke blevet spurgt nede på Old Irish, om jeg er organdonor

Silas Brandt, 20 år

- Hvis ikke man har registreret sig, er der en større tendens til, at familien siger nej. Og det er ikke, fordi man ikke vil have, at vedkommende bliver donor, men hvis man er i tvivl om vedkommendes holdning, er det som om, det er lidt mere sikkert at vælge nej. Så har man i hvert fald ikke gjort noget indgreb, forklarer Christina Rosenlund.

Emilie og Silas vil finde et svar

Og lad os så møde de to unge fynboer Emilie Breide og Silas Brandt. De kan begge godt se, at det er et vigtigt valg, men alligevel har ingen af dem fået sat et kryds i donorkortet.

-Jeg synes, det er en mærkelig tanke at skulle give noget af sig selv. Det der med, at folk skal skære i mig, bryder jeg mig bare ikke så meget om, forklarer Emilie Breide, der har allermest svært ved at forene sig med tanken om at være udhulet, når hun ligger i kisten til sin egen begravelse.

Emilie Breide og Silas Brandt er meget i tvivl om, hvad der skal ske med deres organer. Møde dem i serien "Skal mit hjerte med i jorden?" Foto: Julie Lapp

- Jeg har ikke et forhold til organdonation. Det er ikke rigtig noget, man tager op. Altså jeg er i hvert fald ikke blevet spurgt nede på Old Irish, om jeg er organdonor, ler Silas Brandt og forklarer, at det ikke er noget, han normalt vil tage op med vennegruppen.

Bemærk har taget Emilie og Silas med på en tur gennem organdonationsland, hvor de har stiftet bekendtskab med emnet og mødt folk, der selv har været berørte af organdonation eller har en særlig holdning til, hvorvidt organerne skal doneres eller ej. 

Du kan se første afsnit i serien "Skal mit hjerte med i jorden?" mandag aften 19.30 på TV 2 i TV 2 Fyns nyhedsudsendelse eller her på hjemmesiden. Du kan desuden se hele serien på Bemærks Youtube-kanal fra søndag og finde ud af, om Silas og Emilie mon bliver i stand til at besvare spørgsmålet om, hvad der skal ske med deres organer, når de dør? 

Sådan er dine muligheder

  • Hvis du vil sige ja til at donere dine organer til transplantation, skal du vælge, om du vil give fuld eller begrænset tilladelse til at donere dine organer.
    • Fuld tilladelse betyder, at alle dine organer må bruges til transplantation
    • Begrænset tilladelse betyder, at kun de organer, du har sat kryds ved, må bruges til transplantation.
  • Når du har valgt, skal du krydse af, om du giver tilladelse til transplantation og forskning eller udelukkende til transplantation.
  • Hvis du ønsker, at din familie skal have det sidste ord, har du mulighed for at vælge det i din registrering. I så fald skal du også sætte kryds i ”pårørendes accept”.
  • Du kan også sige "nej" til organdonation eller afkrydse "ved ikke". Det registrerer man samme sted.

Dit svar kan du registrere på sundhed.dk, i et organdonorkort eller ved at fortælle dine pårørende om dit ønske. Dog er den mest sikre løsning at registrere sig online, da lægen hurtigere vil kunne finde dit ønske.

 

Kilde: Dansk Center for Organdonation

Se mere