Skarø Festival næsten udsolgt

Skarøfestivalen Love In åbner i dag klokken 15. Arrangør Lasse Bekker fortæller nu, at han regner med fuldt hus allerede til første koncert i dag.

Skarø Festivalen Love In har nu solgt 1400 billetter.

Sidste år blev 1500 billetter solgt, og arrangør Lasse Bekker regner med at sælge de sidste 100 billetter i løbet af det næste døgn.

Læs mere om Festivalen Love In på deres hjemmeside her

Festival for fuld styrke

- Det går forrygende. Man får virkelig fornemmelsen af, at der er noget stort under opsejling, fortæller Lasse Bekker.

Alle færgerne til øen er fuldt bookede hele onsdag, så man har sat en ekstra færge ind til eftermiddag for at imødekomme den store efterspørgsel.

Det er første gang, Skarø Festival oplever så stor interesse allerede fra dag et.

- Ofte har det været sådan, at vi havde rigtig mange gæster i weekenden især. Men det tyder på, at vi i år får en fuld 4-dages festival, siger Lasse Bekker.

Oversigt

    Oversigt