Skatere frygter hjemløshed

Sydfyns Skateklub i Svendborg mister sit tilholdssted, når Den Gamle Ridehal på Dronningemaen skal rives ned for at give plads til en udvidelse af Zoologisk Museum.

-

Sydfyns Skateklub i Svendborg mister sit tilholdssted, når Den Gamle Ridehal på Dronningemaen skal rives ned for at give plads til en udvidelse af Zoologisk Museum.


\"Hvad skal der så ske med os\"; spørger Skateklubbens bestyrelse i et åbent brev til Svendborg Kommune.


Klub i fremgang


Sydfyns Skateklub har stor tilgang af nye, unge medlemmer og mange fremtidsplaner. Bl.a. er klubben netop nu ved at planlægge det årlige stævne, \"Pølsesnak\", til foråret. Et arrangement, der plejer at tiltrække hundreder af skatere og tilskuere fra hele landet.


\"En af opgaverne er, at skaffe sponsorer, og det er klart vanskeligt, når hallens fremtid er så usikker\"; siger bestyrelsesmedlem Jesper Nielsen.


Andre planer, der trues af den uafklarede situation er oprettelse af en skate-skole, hvor de unge kan få råd og vejledning af erfarne skatere, samt et opvisningshold, der kan optræde på bl.a. skoler.


Efterlyser udspil fra kommunen


Med det åbne brev håber skateklubben at få kommunen til at tage stilling til klubbens fremtid. Kan kommunen f.eks. tilbyde en ny hal, og i givet fald: hvor?


Det er vigtigt for Sydfyns Skateklub med en central placering. Det nytter ikke at flytte skaterne ud af byen. De er en del af den, hedder det i brevet.  


Andre steder, bl.a. i Ringe, har man gode erfaringer med at give de unge skatere et sted at være, så de ikke hænger i gaderne.

Oversigt

    Oversigt