Skildpadde med kunstigt skjold

En skildpadde fra Terrariet i Vissenbjerg har som den første skildpadde i verden fået en protese fremstillet til sit skjold. Den 30 år gamle skildpadde er efter operationen nu på rekreation hos en dyrlæge i København.

-


Skildpadden med sin nye protese

En skildpadde fra Terrariet i Vissenbjerg har som den første skildpadde i verden fået  en protese fremstillet til sit skjold. Den 30 år gamle skildpadde er efter operationen nu på rekreation hos en dyrlæge i København.

Den russiske landskildpadde havde mistet den bagerste del af sit skjold, og da den risikerede at blive bidt af sine artsfæller og få en infektion blev den indstillet til den banebrydende operation.

Det er første gang i verdenshistorien, at en skildpadde har 
fået en protese fremstillet af samme materiale, som bruges til kunstige tænder. Operationen er blevet udført af terrariets dyrlæge Beth Fledelius og en tandtekniker.

Tidligere er andre skildpadder med manglende skjold blevet behandlet med et kunstigt hornlag, men da det ikke virker ægte, forsøgte dyrlægen sig denne gang med en ny behandlingsform.

Det kunstige skjold er lavet af acryl og er limet fast i nogle riller til resterne af det rigtige skjold. En gang maling får protesen til at se ud som et rigtigt skildpaddeskjold.

På længere sigt er det håbet, at også andre skildpadder kan drage nytte af den nye metode - blandt andet de mange skildpadder der hvert år bliver ramt af græsslåmaskiner, når de får lov at gå frit omkring om sommeren.

Oversigt

    Oversigt