Manden, som er kendt af politiet, er mistænkt for at have skudt kvinden, da hun sidst på eftermiddagen læssede varer i sin bil ved Rema 1000 i Middelfart. Kvinden så skuddet blive affyret fra manden bolig, og hun blev ramt med et 4,5 millimeter blyhagl i kinden. Politiet fandt efterfølgende et luftgevær med kikkertsigte hos manden.
Den 42-årige er nu anholdt, og vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag. Manden har angiveligt ikke noget mellemværende med kvinden, men det tyder på, at han gjorde det, fordi han kedede sig. Kvinden kom ikke alvorligt til skade. Det oplyser Fyns Politi.