Skøjtebane indvies med opvisning og konkurrencer

-

-

Når Odense Kommune 20. januar indvier den udendørs skøjtebane på Gråbrødre Plads, vil det blive fejret med opvisninger og konkurrencer.


Rådmand Søren Møller vil klippe snoren over og tage den første tur på 750 kvadratmeter is.


Derefter er der opvisning med skøjteløbere fra Odense Skøjteklub, og cafeerne omkring skøjtebanen vil trods årstiden lave udendørs servering, så publikum kan købe lidt at varme sig på.


Odenseanerne har også mulighed for at deltage i en skøjtekonkurrence ved åbningen, men de nærmere regler vil først blive offentliggjort dagen før åbningen.


Skøjtebanen vil i år have åbent indtil 15. marts fra kl. 12-22. Den er gratis at bruge, hvis man selv medbringer skøjter. Skøjter kan lejes i nærheden af banen.

Oversigt

    Oversigt