Folkeskolereformen får en meget svær start efter Kommunernes Landsforenings (KL) lockout af skolelærerne. Reformen træder efter planen i kraft i skoleåret, som begynder i august 2014, men der kommer indkøringsvanskeligheder.
Det mener professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet, som er ekspert i skoleforhold.
- Selvfølgelig bliver det meget sværere. Det har været et fuldstændig ødelæggende forløb. Fra starten har enhver kunnet se, at det måske ikke er det mest geniale på denne jord at koble en folkeskolereform sammen med en overenskomst, siger Niels Egelund.
- Hvis du eller jeg har været udsat for noget, vi opfatter som et overgreb, så kaster vi os næppe ud i arbejdet med hiv og sving. Det kan ikke undgås, at der vil være en vis surhed og irritation, siger han.
Niels Egelund advarer politikerne om, at lockouten allerhøjst må vare to uger, hvis det ikke skal skade eleverne. Det gælder især elever i 9. klasse, hvor skoler bruger den sidste måned før eksamen til at repetere og træne med eleverne, påpeger Niels Egelund.
- Det er helt sikkert, at det især rammer de svageste elever. Sådan er de jo desværre altid, siger Niels Egelund om de svagere stillede elever fra hjem, hvor forældrene for eksempel ikke læser lektier med børnene eller hjælper dem med opgaver.
Siden 70'erne er lærernes rolle skiftet fra at være et kald til at være lønarbejder. Samtidig har lærerne mistet status i hierarkiet, påpeger professoren.
- Lærerne er ikke faldet, tværtimod, men meget store dele af befolkningen har fået en videregående uddannelse. Før var læreren ofte den bedst uddannede i det lokale område. Sådan er det jo ikke mere, siger Niels Egelund.