Skoler hærges af indbrud

En stribe skoler og institutioner har de seneste dage været udsat for indbrud i Odense. Tyvene går målrettet efter skoler og børnehaver, fordi der ofte er letomsætteligt edb-udstyr, der ikke er sikret tilstrækkeligt.

-

En stribe skoler og institutioner har de seneste dage været udsat for indbrud i Odense. Tyvene går målrettet efter skoler og børnehaver, fordi der ofte er letomsætteligt edb-udstyr, der ikke er sikret tilstrækkeligt.


Seks indbrud i onsdags, fem indbrud i tirsdags og fem indbrud i mandags. Tyvene har haft travlt på de fynske undervisningsinstitutioner de senere dage.


\"Der er altid mange indbrud på skoler, fordi skolerne ikke har råd til at investere i tyverisikring i samme omfang som fx virksomhederne. Samtidig er der en stor trafik af mennesker på skolerne, og tyve kan derfor let finde sikkerhedsbrister på skolerne, \" siger Fritz Hendriksen fra Odense Politi.


Ikke narkomaner
Politiet tror ikke at det er narkomaner, der står bag de mange skoleindbrud.


\"Narkomaner begår typisk indbrud i dagtimerne, og der er skolerne jo åbne. Jeg tror, det er mennesker der kender skolerne, der står bag de mange tyverier,\" siger Fritz Hendriksen.


De seneste dage har der været indbrud på følgende skoler:



  • Søhus Skolen
  • Kroggårdsskolen
  • Rising Ungdomsskole
  • Gradsbølle Skole i Vissenbjerg
  • Dalum Ungdomsskole
  • Girsings Realskole
  • Tornbjerg Gymnasium
  • Ubberud Skole
  • Næsby Tarup Ungdomsskole
  • Fritidsordningen i Holluf Pile
  • Rosengård Ungdomsskole
  • Hinderup Lund Børencenter
  • Børnehaven på Mågebakken
  • Børnehaven Åhaven
  • Østre Børnehave
  • Tolderlund Børnehave

Oversigt

    Oversigt