Skoleskak trækker børn til brættet

På Dalum Skole er børnene topforberedt på den landsdækkende skakdag

I dag er det skolernes skakdag, og således også på Dalum Skole, hvor eleverne har forberedt sig grundigt. De 16 elever, der deltager fra skolen, har nemlig været på kursus gennem Dansk Skoleskak, hvor de er blevet uddannet til playmasters.

Som playmaster er man uddannet til at lære ens yngre skolekammerater om den koncentrationskrævende sportsgren.

Over hele landet forventes mere end 32.000 børn fra mere end 250 skoler at sætte sig til brættet, hvilke overgår sidste år, hvor kun godt 28.000 børn deltog.

- Man bliver klog af det, lød det fra en pige, da TV 2/FYN tidligere i dag var ude på Dalum Skole for at hilse på børnen.

- Jeg synes bare, der er spændende at spille skak og sidde og rykke på brikkerne. Jeg synes bare det er sjovt, supplerer en dreng.

- Man laver noget i stedet for bare at kigge ned i nogle bøger, lyder det fra en anden.  

 

Oversigt

    Oversigt