Det er slut med skrantende Zoom-forbindelser og digitalt gruppearbejde - fra på mandag skal alle landets folkeelever nemlig tilbage i skole.
Meget har været anderledes for børnene i denne tid. Der kan være bekymringer om smitte på grund af stigende smittetal. Det har måske været en helt anden sommerferie, end den, de er vant til.
Og til sidst skal de tilbage til en skoledag, der er noget anderledes, end de er vant til.
Børnepsykolog Marie Tolstrup har derfor lavet en guide til, hvordan man som forælder skal håndtere de forskellige retningslinjer over for sine børn. Hun arbejder for Børne- og ungepsykologisk praksis, og er supervisor i psykoterapi med børn.
Herunder kan du række hånden op og stille dit spørgsmål til Marie Tolstrup vedrørende dit barn eller skolestart i en coronatid.
Så vil psykolog Marie Tolstrup fredag forsøge at besvare dem bedst muligt.