Det var i et skovområde på Tåsinge, at en mand lørdag 15. august blev skudt i benene af politiet
Mandens tilstand har indtil nu ikke være god nok, til at han kan afhøres.
Men specialkonsulent hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, Peter Dueholm Mathiassen, fortæller til TV2/FYN, at der nu er berammet afhøring af den skudramte mand i næste uge.
Derefter skal det så afgøres, om sagen kan sendes til endelig afgøres hos Statsadvokaten.
Truede gæster i skoven
Betjente fra Fyns Politi blev sendt ud til skovområdet lørdag eftermiddag 15. august klokken 15.55.
Meldingen løs på, at en mand opførte sig truende over for gæster i skoven.
For at pacificere manden måtte en af betjentene trække sin tjenestepistol og betjenten skød manden i benet.
Manden blev kørt på sygehuset, hvor han indtil nu har befundet sig.