Skuffede OB-spillere tilbage i Ådalen

Både tempo og humør var i bund, da en flok trætte OB-spillere torsdag mødte op til træning efter gårsdagens ærgelige nederlag i Beograd. Allerede søndag skal OB ud på endnu en stor opgave, når mestrene fra FCK venter i parken.

-


En flok skuffede OB til træning torsdag

Både tempo og humør var i bund, da en flok trætte OB-spillere torsdag mødte op til træning efter gårsdagens ærgelige nederlag i Beograd. Allerede søndag skal OB ud på endnu en stor opgave, når mestrene fra FCK venter i parken.

Klokken 14 torsdag eftermiddag samledes OBs spillere til en let gang træning i Ådalen. Onsdagens nederlag på 4-3 til Røde Stjerne sad endnu i kroppen på alle spillerne.

\"Det var bittert, når vi var så tæt på, men jeg mener vi ydede en god indsats, som vi kan være bekendt\", siger Steffen Højer.

Spillerne landede først i Beldinge Lufthavn klokken 3.30 torsdag morgen, og mange af fodboldstjernene havde kun fået få timers søvn.


Terapeutisk samtale var en del af dagens træning

\"Nu er det min opgave at få stemningen op igen og få fokus på næste store opgave. Men vi skal blot tænke tilbage på vores indsats i Århus, hvor vi vandt 5-0. Så selvom FCK har en sejr med til topkampen på søndag, forventer jeg at vi møder topmotiverede op\", siger træner Uffe Pedersen.

OB er færdige med europæisk fodbold for i år, men søndag kl. 17.30 møder holdet mestrene i parken i et nyt topbrag. Sidste kamp i parken mod FCK endte 4-2 til OB.

Oversigt

    Oversigt