Skyet vejr rammer Fyn

Det bliver en lidt køligere dag med skyer og måske lidt regn.

Lidt eller nogen sol, men efterhånden mest skyet og i løbet af eftermiddagen måske lidt regn mod sydvest. Temp. op mellem 19 og 23 grader, og svag til let vind, mest omkring øst. I aften og i nat mest skyet og stedvis regn, og i løbet af natten mulighed for regn- og tordenbyger i den sydlige del af regionen. Temp. ned omkring 15 grader, og svag til let vind fra nordøst og øst.